Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fly til tiden

Skrevet af Redaktionen, fre, 02/02/2018 - 01:00

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Hvem hader ikke, når flyet er forsinket? Ny undersøgelse giver et praj om, hvem der er bedst til at følge tidsplanen.

Som passager er punktlighed på flyveturen et af de vigtigste punkter på dagsordenen.

Nu er virksomheden OAG på banen med sin årlige punktlighedsundersøgelse, som viser hvilke selskaber og lufthavne, der oftest flyver efter planen.

Det skriver Lasprovincias.es.

Flyselskabernes præstation

Danske SAS har scoret 80,90 procent i ‘on-time performance’.

Blandt lavprisselskaberne er Vueling Airlines verdens mest punktlige med 85,25 procent.

Norwegian Air Shuttle er nummer 12 med 78,62 procent.

EasyJet er nummer 18 med 74,82 procent.

Og det allermest punktlige selskab i verden? Det er airBaltic, med en punklighedsprocent på 90,01.

På omtrent samme niveau som SAS er KLM med 80,87 procent.

Effektive spanske lufthavne

Med hensyn til lufthavne er Spanien ret godt med. Der er fem kategorier, som er inddelt efter antallet passagerer, der årligt bruger lufthavnene.

Small med 2,5 til fem millioner, medium med fem til 10 millioner, large med 10 til 20 millioner, major med 20-30 millioner og mega med flere end 30 millioner.

I kategorien small er det Tenerife North der vinder foran Hannover, med en punktlighed på 90,05 procent. I samme kategori er Fuerteventura og Bilbao.

I medium er Gran Canaria på niendepladsen med 83,64 procent.

Large-kategorien har ingen spanske lufthavne, men til gengæld er Københavns Lufthavn på en 10. plads med 82,25 procent.

Blandt major-lufthavne finder vi Barcelona på en 18. plads med 77,47 procent punktlighed.

Og i forhold til mega-lufthavnene er Madrid på en solid andenplads med 83,63 procent punktlighed.

 

Klik her for at se nærmere på undersøgelsen

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.