Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

FLYV 8. og 22. juni

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/05/2020 - 10:17

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Reservationssystem og svar på spørgsmål om bagage etc.

Den store interesse for de to flyvninger mellem Danmark og Málaga den 8. og den 22. juni giver gode udsigter for, at de bliver gennemført. Det vil forhåbentlig også vise sig hurtigt efter, at vi på onsdag eller torsdag åbner for reservationer.

Vær opmærksom på - som vi også skrev lørdag - at alle, der har udfyldt spørgeskemaet, nu er ‘Deltagere’ og vil have fortrinsret til at reservere. Vær ligeledes opmærksom på, at billetterne først skal betales, når tilslutningen er tilstrækkelig.

Hvis du endnu ikke skulel have udfyldt spørgeskemaet, kan du gøre der her.

Sådan vil det foregå

Som deltager vil du modtage en mail, når der er åbnet for reservationer. I mailen ligger der det direkte link for at reservere hos Great Dane. Efter mailen er sendt, vil I have 24 timer til at reservere, inden der bliver åbnet for alle.

Onsdag morgen vil vi her på Spanien i Dag informere om, på hvilket tidspunkt du kan forvente at modtage mailen.

Svar på indkomne spørgsmål

Bagageregler

20 kg. indtjekket bagage + maksimum 5 kg. i kabine

El-scooter i lastrummet

Den skal være godkendt til flyvning og batteri(erne) skal kunne afmonteres. Great Dane har brug for de tekniske specifikationer for at kunne godkende den enkelte scooter.

Handicapassistance

Skal blot bestilles på forhånd

Andre spørgsmål?

Skriv dem venligst som kommentar i feltet nedenunder.

 
 

Kommentarer

Er der nogle datoer for AGP/CPH?
Hej Conny Nej. Bedste hilsner Torben W
hvad med transport af 2 små hunde?
Hej Conny På hvilken rute? Bedste hilsner Torben W
Hej er det helt sikkert at man ikke kommer i karantæne når man lander i Danmark/ Spanien

Hilsen Molly
Hej Molly Der er i øjeblikket ingen krav om karantæne ved indrejse i hverken Danmark eller Spanien. Det forudsætter, som tidligere beskrevet, at man er dansk statsborger ved indrejse i Danmark og, at man er resident i Spanien (altså fastboende og skattepligtig) ved indrejse i Spanien. Bedste hilsner Torben W

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.