Flyveleder-strejke i weekenden
Skrevet af Pia Bruun, man, 13/07/2015 - 12:02

Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Der blev igen strejket denne weekend, og det gav lidt forsinkelser. Snart strejker de igen
Lørdag og søndag strejkede man igen i de spanske lufthavne. Flyvelederne har varslet nye arbejdsnedlæggelser den 25. og 26. juli.
Spanske flyveledere gennemførte i weekenden nye protester. Tre timers arbejdsnedlæggelse lørdag og søndag betød mindre forsinkelser.
Selv om arbejdsnedlæggelserne fandt sted på en af årets allerstørste rejseweekender, fik det dog ikke de store konsekvenser for rejsende. Avisen El País skriver om op til 20 minutters forsinkelser på visse afgange.
Flyvelederne har varslet tre timers arbejdsnedlæggelse i protest mod sanktioner mod 61 kolleger, der i en omfattende strejke i 2010 var med til totalt at lamme luftrummet over Spanien.
Nedslående resultat
Flyveledernes fagforbund, La Unión Sindical de Controladores Aéreos (USCA), bekræfter over for nyhedsbureauet Efe, at strejken har haft minimale konsekvenser, og forbundets talskvinde, Susana Romero, kalder resultatet for ”nedslående”.
Også på Balearerne var flytrafikken normal i løbet af de tre timers arbejdsnedlæggelser, der fandt sted mellem klokken 17 og 20.
Det oplyser kilder fra det spanske lufthavnsvæsen AENA til Europa Press.
Der var på forhånd krævet en minimumsservice på 80 procent. Det har flyvelederne kaldt for ”voldsomt overdreven”, fordi den er 10 procent højere end minimumsservicen ved de tidligere strejker i juni.
Der var lørdag og søndag godt 1.100 flyforbindelser til spanske lufthavne på det tidspunkt, strejken fandt sted.
Vidste du?
Kan måske også interessere dig
Ryanair satser stort på Alicante med 16 basefly og nye helårs- og vinterruter
Udvider blandt andet på Sverige, mens man altså dropper Billund.
Baronesse Thyssens yndlingsyacht kan nu lejes med kunst, glamour og legende
I årtier var ″Mata Mua″ langt mere end blot en båd for baronesse Carmen Thyssen.
Skønne oplevelser nær kysten
WEEKEND: Storslået natur, hilsner fra romertiden og vildt lækker mad kun en lille køretur fra Costa del Sol. De færreste kender til området, men jeg deler gerne ud af perlerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.