Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Forklar venligst noget uforståeligt

Skrevet af Kathrine Hesner, Torben Wilkenschildt, fre, 16/04/2021 - 07:01

Coronavirus Rejser & oplevelser

CORONA & REJSER: Danskere med feriebolig i Spanien er rystede over, at danskere med feriebolig i Sverige kan rejse tilbage til Danmark uden at gå i karantæne. Vi søger svar.

I Sverige er incidensen mere end dobbelt så høj som i Spanien. 

Derfor er det ikke så lidt underligt, at danskere nu snart frit kan rejse frem og tilbage til Sverige uden krav om isolation.

Det er da heller ikke så få henvendelser, Spanien i Dag har modtaget efterfølgende. Henvendelser, der er præget af dyb forargelse over den forskelsbehandling, som både Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti har medvirket til.

Spanien i Dag sendte derfor i går følgende spørgsmål til de nævnte partier:

I jeres indgåede aftale med regeringen om gradvis genåbning af rejseaktiviteter hedder det blandt andet:

“At indføre mere lempelige regler for danskere og personer bosiddende i Danmark, der rejser til egen ødegård i Norden, således at disse rejsende ikke skal gå i isolation efter rejsen”.

Vores læsere vil gerne vide, med hvilken begrundelse I har støttet denne særstatus for danske statsborgere med ødegårde i blandt andet Sverige, og ikke danske statsborgere med “ødegårde” i Spanien?

Særligt når man ifølge SSI med det mest konservative bud kan se, at Sverige har en over dobbelt så høj incidens som Spanien.

Bliver danskerne, der besøger deres ødegårde antigen-testet to gange, inden de kommer ind i Danmark igen?

Ligeledes vil vores læsere gerne vide, hvad begrundelsen er for, at I har støttet Fase 1 med en fortsat incidens på 20 pr. 100.000 indbyggere, der er urealistisk lav i det nuværende verdensbillede og i Fase 3 en incidens på 50, når Danmark pt. ikke selv kan præstere en incidens på samme niveau i nogen region?

Den laveste incidens i Danmark er pr. den 14. april 54 (Region Midtjylland) og derefter stigende til 121,8 (Region Hovedstaden).

Til almindelig orientering skal danskere, der boarder et fly i Spanien til Danmark dokumentere en højst 24 timer gammel antigen-test og ved ankomsten til dansk lufthavn igen antigen-testes.

En bestemmelse, som ifølge Transportminister Benny Engelbrecht minimerer risikoen for import af smitte og mutationer.

Spanien i Dag er udover et medie også en interesseorganisation for danskere med boliger - sommerhuse eller “ødegårde” - i Spanien og danskere bosiddende i Spanien.

---

Svarene vil blive publiceret i en artikel på tirsdag den 20. april. Deadline for modtagelse af svar er mandag den 19. april klokken 15:00.

På forhånd tak for svaret.

 

Kommentarer

Det er totalt uacceptabelt at den regering bare køre deres egen regler
Os der har ferieboliger i Spanien ( Alicante regionen ) ikke må rejse
Uden karantæne i 10 dage dog undtagen hvis vi kan få en antigentest efter 4 dage
Hvad sker der lige for den forhåbentlige afgående regering
Ikke en gang vores misundelses skat bliver eftergivet nej nej
Vi betaler bare uden at vi bliver kompenseret
Hold nu op hvor er vores lands regering langt ude
Øv

Og - kunne det tilføjes - nu også er støttet af de partier, som mange Amigos måske stemmer på...

Bedste hilsner

Torben W

Tak. Ja, det er absurd ud over alle grænser.
I aftale om en gradvis genåbning for rejseaktiviteter 13/4-21
Vedtaget af regeringen den 13. april 2021

Står der følgende i FASE 2 ( fra den 1. maj 2021 )

Kravet om at kunne fremvise en NEGATIV COVID 19 - test ved indrejse i Danmark lempes, således at testen må være foretaget 48 timer før indrejse ( mod de nugældende 24 timer)

Er dette ikke forstået korrekt.?

mvh Ingelise Droob

Hej Ingelise

Jo, det er korrekt. Men den gælder jo ikke for danske statsborgere, der rejser hjem fra deres bolig i Spanien.

Bedste hilsner

Torben W.

 

Hvor fremgår det at det ikke gælder danskere der indrejser fra Spanien ?
eller er det noget med at dette ikke er relevant fordi der fortsat skal fremvises en negativ test højst 24 timer gammel før fly rejse ?

Hej Ole

Det fremgår ikke noget sted, at det ikke gælde for danskere, der indrejser fra Spanien, Frankrig, Italien eller hvor som helst. Det fremgår kun specifikt, at det ikke gælder ved indrejse fra svenske ødegårde.

Bedste hilsner

Torben

Hvorfor spørger I ikke også Socialdemokratiet? Er de ikke hovedentreprenør i aftalen?

Hej Susanne

Det har vi ikke gjort, fordi det er et led i vores strategi, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan uddybe nærmere...

Bedste hilsner

Torben W

Sådan
Super godt i tager det op jeg har gentagende gange prøvet at skrive på et af dagbladene, for at tage emnet op, dette ønsker det pågældende blad ikke at røre ved.
Jeg vil mene at de regler der bliver indført med hensyn til rejser, strider mod både menneskerettighederne og EUs regler, da der ikke må laves forskelsbehandling på mennesker.
Godt gået Torben og Kathrine

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.