Forsigtig optimisme
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 06/09/2019 - 10:26
Fly & trafik
TRAFIK: Antallet af dødsulykker i trafikken er faldet med 15 procent denne sommer, og i august var antallet rekordlavt.
Én dødsulykke er i sagens natur altid en for mange, men med det forbehold in mente er der alligevel grund til optimisme efter dette års sommertrafik.
220 mennesker mistede livet i trafikulykker i juli og august, og selvom det lyder uhyggeligt højt, er det faktisk 40 færre end sommeren 2018, svarende til et fald på 15 procent.
Især på de ellers notorisk farlige landeveje faldt antallet af ofre med 23 procent, da der var 45 færre dødsulykker med i alt 154 døde. Det er det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik.
Der er sket et jævnt fald stor set hvert år siden 1993
Faldet kan ikke forklares med, at der er blevet kørt færre ture. I løbet af de to måneder blev der kørt 91,1 millioner langdistanceture, hvilket er 2,6 millioner flere end sidste sommer.
På motorvejene omkom 66, hvilket er en mindre stigning på fem i forhold til sidste sommer.
De to måneder
Dødstallet på 119 ofre i juli er et fald på 10 stigning fra 2018, og bliver historisk kun overgået af 2013 og 2014 med henholdsvis 113 og 107 ofre.
Dødstallet på 101 ofre i august er faktisk det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik.
Der var også færre alvorligt kvæstede, der krævede indlæggelse. Hvor antallet sidste sommer var på 941, var den i år på 850. Altså et fald på 91, svarende til 10 procent.
Som årsag til resultatet peger myndighederne på, at der har været 300 ekstra betjente på vejene, tre droner har holdt øje fra oven og så er der blevet opsat yderligere 28 fartfælder samt der er blevet gennemført 1.1 millioner alkoholtest, hvilket er en stigning på 12,5 procent i forhold til sidste år.
Bløde trafikanter
Andelen af ofre blandt såkaldt bløde trafikanter fortsætter dog med at stige. Hvor andelen i sommeren 2009 udgjorde 30 procent af det samlede antal dødsofre, er den i år på 41 procent. 11 cyklister har mistet livet mod otte sidste sommer - ud af de 11 havde kun de tre cykelhjelm på.
Dog kan man se, at antallet af omkomne fodgængere er faldet fra 26 sidste år til 13 i år.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.