Forsinkelser i Palma
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 15/05/2017 - 11:01

Fly & trafik
FLY & REJSE: Lufthavnsmyndighederne måtte her til morgen udsende en særlig advarsel, og det medførte forsinkelser.
Er du en af dem, der havde glædet sig til at kunne nyde dagens morgenkaffe på hotellet på Mallorca, er du sandsynligvis blevet tvunget til at ændre planerne en smule.
Husk at like vores facebookside
Lufthavnsmyndighederne AENA måtte her til morgen aktivere den særlige protokol på grund af lav sigtbarhed i to timer. Det skriver Diariodemallorca.es
Son Sant Joan-lufthavnen startede ugen med at være dækket af en tågebanke, og det forårsagede forsinkelser på over 45 minutter om morgenen til Palma.
AENA aktiverede protokollen for lav sigtbarhed klokken seks på grund af den tætte tåge.
Snesevis af morgenflyvninger til øen blev forsinkede i op til en time, mens flyvninger fra øen ikke blev nævneværdigt forsinkede.
I Barcelona lød forsinkelserne på fly til Son Sant Joan på mellem 45 minutter og en time. De berørte passagerer på vej mod Palma var dog helt indforståede med beslutningen, da tågen nedsatte sigtbarheden til 100 meter, så det var at foretrække at udskyde starten, indtil forholdene var bedre.
Tågen begyndte at sprede sig omkring klokken otte, og derefter blev den særlige protokol deaktiveret.
Kan måske også interessere dig
Sommerens store udrejsetrafik er startet, og i dag starter FN-topmøde i andalusisk by
Sommertrafikken er i fuld gang, så husk at holde dig opdateret.
Afkorter sæsonen efter skuffende sommer: Det er blevet for dyrt at holde ferie!
Færre gæster og mindre forbrug sætter branchen under pres.
Skjult bjergidyl med historisk charme, god mad og vin samt smuk natur
Perfekt til en autentisk, andalusisk oplevelse!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.