Fortsat i fængsel
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 08/01/2018 - 01:00

Samfund og Politik
CATALONIEN: Den spanske højesteret afviste fredag Cataloniens afsatte vicepræsident Oriol Junqueras’ anmodning om at blive løsladt.
De tre dommere i El Tribunal Supremo, under ledelse af højesteretsdommer Pablo Llarena, besluttede enstemmigt, at de ser indicier på, at Jonqueras har begået forbrydelser som rebelvirksomhed, oprør og underslæb, og at der er en relevant risiko for, at der vil kunne ske en kriminelt gentagelse,
Dommerne lagde især vægt på anklagemyndighedens argument om, at der ikke fandtes nogle seriøse tegn på, at den anklagede har opgivet sit ønske om selvstændighed for Catalonien.
Jonqueras har overtrådt den spanske forfatning ved at medvirke til at gennemføre en ulovlig folkeafstemning den 1. oktober, været med til at opildne folkestemningen mod den spanske stats enhed, anvendt skattekroner ulovligt, opildnet til voldshandlinger og endelig vedtaget en ulovlig erklæring i El Parlament om etablering af Catalonien som republik.
De samme anklager, som den afsatte præsident, Carles Puigdemont, ville møde, hvis han vendte tilbage fra Belgien og satte benene på spansk jord. Og som den højest ansvarlige endnu strengere.
Næste dramaer
De 17. januar er den næste skelsættende dag for Catalonien, hvor konstitueringen af El Parlament skal finde sted.
De to store løsrivelsespartier, Junts per Catalunya, med Puigdemont som spidskandidat, og ERC med med Puigdemont i spidsen har sammen med det ekstreme løsrivelsesparti CUP et flertal i El Parlament på fem mandater.
Men de to store partier har i alt otte valgte, der enten er i landflygtighed i Belgien eller i fængsel i Madrid.
Det kan giver en masse usikkerhed om udfald og ikke mindst i den efterfølgende proces med valg af præsident for La Generalitat.
En situation med fortsat usikkerhed for Catalonien, og hvor virksomhedsflugten er fortsat massivt efter valget den 21. december
Kan måske også interessere dig
Innovativ løsning skal give unikke oplevelser og bedre mobilitet
La Palma vil have svævebaner.
Flittig bande afsløret: “Bumping” skaffede dem adgang til ældres hjem
Over 100 indbrud i det østlige Spanien opklaret - se, om dine tyvekoster er fundet.
Blomstrende mandeltræer i Valencia er et fantastisk syn
Oplev en sand eventyrverden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.