Fortsat kaos
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 13/03/2018 - 11:53
Samfund og Politik
POLITIK: Der blev ikke nogen debat om indsættelse af ny præsident i Catalonien. Nyt valg rykker nærmere.
Præsidenten for El Parlament Roger Torrent valgte at udsætte La Investidura” der er debatten og afstemningen om, hvem der skal vælger til ny præsident for La Generalitat - regeringen i provinsen Catalonien.
Roger Torrents kandidat - Jordi Sànchez - skulle ud af fængslet for at kunne stille op, men Højesteretsdommer Pablo Llarena nægtede at give ham tilladelse til at forlade fængslet Soto del Real i Madrid og deltage i samlingen i El Parlament.
Det er anden gang Torrent udsætter indsættelsesdebatten. Første gang var den 30. januar, da Carles Puigdemont var kandidat og heller ikke kunne møde op. Uden at blive fængslet.
I går morges indleverede Jordi Sànchez’ advokater en skrivelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor de ansøger om, at han kan deltage i en samling i El Parlament.
Ifølge Torrent er det en krænkelse af Sànchez’ menneskerrettigheder, da han er demokratisk valgt, og derfor burde kunne blive Cataloniens præsident.
Nu afventer Torrent domstolens afgørelse alt i mens muligheden for nyvalg rykker nærmere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.