Fortsat stabilt
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 07/01/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Der er godt nok ikke meget vinter over denne vinter. Kun én enkelt provins er i alarm for ned til minus syv grader, 10 andre for tåge, og ellers stabilt og relativt lunt i resten.
Lokalt vedvarende tåge i fastlandets indre egne i nord og Ebro-dalen.
I alt er 10 provinser i alarm for tåge, mens det for yderligere én gælder kulde.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overskyet i perioder i Galicien samt ved daggry i det nordvestlige Spanien og Middelhavsområderne. Letskyet himmel over resten af halvøen, bortset fra tåge i halvøens indre områder - især i nord og Ebro-dalen, hvor de lokalt kan være vedvarende.
På De Kanariske Øer er det overskyet med generelt svag regn i de nordlige egne og overskyet i perioder i syd.
Stigende dagstemperaturer i Galicien, Cantabrien og Ebro-dalen, mens de falder i de områder med vedvarende tåge. Nattemperaturerne er uændrede med svag frost i halvøens indre egne - lokalt lidt tungere frost i de indre egne i nord, de centrale bjerge og Iberiske Randbjerge samt i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet til klar himmel og risiko for morgentåge. Maksimumtemperaturerne stiger i de indre egne og eller uændret i resten. Det betyder 16 til 18 grader og tre til ni i nat. Let vind fra øst.
Gran Canaria
I nord og nordøst er der overvejende overskyet himmel med generelt svagt regn i de tidlige timer, som lokalt kan være vedvarende eller moderat i de indre egne. I andre områder er det overskyet i perioder. Fra middagstid er der tendens til generelt opklaring.
Temperaturer på 17 til 21 grader. Nordøstenvind, som i perioder frisker op til stærk på de sydøstlige og nordvestlige kyster, mens der overvejende er briser først på sydvestkysten og derefter på vestkysten.
Alicante-provinsen
Klart vejr afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Temperaturer uden større ændringer på 14 til 16 grader og tre til seks i nat. Svag frost i de indre egne. Let vind fra vest og nordvest.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.