Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fremgang i Alicante

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 21/04/2020 - 11:11

Coronavirus

CORONA: Streng kontrol med en jævn strøm af bøder har efter al sandsynlighed været med til, at Alicante i dag kan præsentere de bedste tal siden starten af corona-krisen.

Alicante Provinsen har i det seneste døgn registreret det laveste antal nye smittede og døde, siden coronavirus gjorde sit indtog.

Covid-19-dødsfaldene er faldet til kun fem i det seneste døgn, mens kun 29 nye tilfælde er konstateret.

Bedste tal siden starten

Det er det laveste antal siden begyndelsen af alarmtilstanden for en måned siden. 

I de seneste 48 timer har de to hospitaler i Torrevieja og Orihuela ikke registreret ét eneste dødsfald, så dødstallet er på i alt 42 i Torrevieja-området, som hjælper befolkningen i ti kystkommuner. 

I Orihuela har i alt 10 patienter mistet livet - et tal, der ikke har ændret sig i de seneste dage.

2.440 bøder

Det ser således ud til, at de strenge foranstaltninger, vi har levet under i nu over en måned, ser ud til at hjælpe.

Og her har politiet også en stor del af æren, da kontrollen har fået styr på de få, der ikke fangede budskabet om at bliver hjemme.

I går udsendte myndighederne i Alicante en opgørelse fra lokalpolitiet over de fem uger med alarmtilstand. 

I alt har man tjekket ID og årsag til at være på gaden hos 21.127  personer og 17.698 køretøjer er blevet stoppet.

I alt 2.440 har fået bøde for at have overtrådt reglerne om at gå ud eller for unødvendig brug af et køretøj, og 25 personer er blevet tilbageholdt.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.