Fremgang på boligmarkedet
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 30/12/2014 - 13:18
Bolig
BOLIG: Så sker der endelig noget - fremgang efter utallige måneders nedtur. Se, hvor der bliver solgt flest.
Det private ejendomsmarked i Spanien omsatte for 32,5 milliarder euro mellem januar og september 2014. Det er en stigning på 25 procent i forhold til samme periode sidste år.
Dert skriver Expansion.com
Boligmarkedet har dermed opretholdt en positiv tendens frem til september efter tre år i træk med tilbagegang. Det fremgår af data fra Ministeriet for Offentlige Arbejder indsamlet af Servimedia.
De mange milliarder euro svarer til 240.763 boligsalg i de første ni måneder af året.
Helt konkret var det særligt videresalg af brugte ejendomme, der rykkede med 27,25 milliarder, hvilket er en stigning på 30,1procent, mens nybyggeri tegnede sig for et langt lavere beløb nemlig 5,25 milliarder svarende til en fremgang på små 4,1 procent.
Vindere og tabere
Madrid var det område, hvor der blev handlet flest boliger i de første ni måneder af året. Her blev der foretaget transaktioner for 6,23 milliarder. Nummer to var Andalusien med 5,87 milliarder, Catalonien 5,86 og Valencia 3,93.
Dernæst kom Baskerlandet, hvor der blev lagt 1,50 milliarder, dernæst Balearerne med 1,45, Kanarieøerne 1,42, Castilla y León 1,10, Galicien 1,01, Castilla-La Mancha 832,8, Murcia 756,6 og Aragón 708,4.
Færrest gad at købe bolig i Asturien, hvor der kun blev smidt 438,20 millioner, Navarra 375,5, Cantabrien 353,5, Extremadura 307, La Rioja 180,8 og Ceuta og Melilla 91,2 - tilsammen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.