Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Frisk brød fra luften

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 14/07/2015 - 01:00

Penge & Forbrug

VIDEO: Spansk bageri vil levere flyvende, frisk morgenbrød. Planen er at blive de første i verden til at levere brød med en drone.

En spansk bageri er fast besluttet på at blive det første af sin slags nogensinde til at levere sine brød med en flåde af droner.

Currus & Co i den lille cantabriske by Somo i Nordspanien kan blive verdens første bageri, der flyver varerne ud.

- Vi har et godt produkt, og vi ønsker at bringe det ud til verden, lyder det skråsikkert fra bagermester Marina Albite til The Local.

Bageriet har produceret en video om de ambitiøse planer:

Leveringen skal foregå på den måde, at bageriet får en bestilling, pakker det i en lærredspose og sætter posen fast til en drone, som så flyver af sted til kunden.

Mangler tilladelse

Men bageriet har endnu ikke fået endeligt grønt lys fra den spanske regering til rent faktisk at starte drone-leveringsservicen.

Loven begrænser privat brug af droner, og bageri-chefen, Enrique Colsa, siger til The Local, at man er parat til at starte, så snart myndighederne får fingeren ud og dropper restriktionerne. Han håber og tror på september.

- Når de giver tilladelsen, sætter vi i gang. Og vi vil være de første i verden, siger Albite.

Bageriet i Cantabrien er blevet inspireret af store internationale virksomheder som Amazon og Dominos pizzariaer, der barsler med lignende planer om drone-levering.

Vidste du?

Har du inden for de seneste tre år oplevet, at dit fly blev enten aflyst eller forsinket i over tre timer til eller fra en EU-lufthavn, har du højst sandsynligt ret til kontant kompensation. Få det afklaret gratis - klik her!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.