Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Halvdelen af hjemløse overfaldes

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 20/08/2018 - 01:00

Samfund og Politik

VIDEO: Flere hjemløse bliver overfaldet, og derfor skal der skrues op for straffen.

Hjemløse er nogle af landets mest udsatte, og derfor kan det kun undre gevaldigt, at netop de bliver mål for folk agressioner. Men det er ikke desto mindre i stigende grad tilfældet.

Ifølge Rais-fonden, som bekæmper marginalisering og social udstødelse, er en tredjedel af dem, der sover på gaden, blevet enten verbalt eller fysisk overfaldet, og tendensen er stigende. 

Det vil formentlig resultere i en stramning af loven, når Senatet næste måned skal stemme om et forslag fra venstrefløjskoalitionen Podemos. 

Det handler nemlig om at aggressioner mod hjemløse skal tælle som en skærpende omstændighed i straffeloven – på lige fod med hadforbrydelser.

Vold bunder i frygt?

Filosof og etikprofessor Adela Cortina mener, at frygten for fattige mennesker har resulteret i en ny fobi: Aporofobi.

Ordet dækker over frygten for fattige og fattigdom, og konceptet er opfundet af de to spanske filosoffer Fernando Savater og Adela Cortina.

Indenrigsministeriet betegner allerede aporofobi som en form for had-kriminalitet.

Halvdelen er blevet overfaldet

En rapport om hjemløse i 2016 viste, at næsten halvdelen af de mennesker, der sover på gaden, har været udsat for aggressioner.

Aggressionerne kommer ofte fra folk, der er påvirket af stoffer eller alkohol.

Der er mange forskellige hændelser, der kan komme ind over aporofobi-betegnelsen. 

At nægte at betjene en hjemløs person i en bar eller ikke lade dem bruge toilettet, er også aporofobi, hvis det alene skyldes det forhold, at de er fattige.

Ifølge Statistisk Institut, INE, er der mindst 23.000 hjemløse i Spanien. 

Rais-fonden vurderer dog, at der snarere er tale om 31.000.

Få mere forklaring på fobien her

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.