Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fup på spansk

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 29/12/2016 - 12:11

Kunst & kultur

DIA DE LOS INOCENTES: Jesus blev født i juli, Barcelona skal ikke være hovedstad i Catalonien, og mandage skal afskaffes.

På årets store fuppe-dag skorter det ikke på kreativiteten hos hverken pressen eller de sociale medier.

Her får du et udpluk af, hvad blev påstået i går. 

“Burguer King”

Burger-kæden har spanskificeret sit navn for at gøre det lettere for spaniere at udtale, skrev Heraldo.es. På den måde vil forbrugerne komme til at føle sig tættere på kæden.

Det var løgn, men det lykkedes at narre mange trofaste følgere ved at komme frem med den spøg på Dia de los Inocentes.De fik også nogle nyhedsbureauer til at hoppe på limpinden: de gentog spøgen og måtte bagefter udsende et dementi og bede medierne om at fjerne alle effekter af kædens “Inocentada”.

I det falske kommunique forklarede firmaet, at de havde besluttet sig for ændringen af stavemåden, efter at navnet var blevet stavet forkert i mange år. De skrev også, at de ville putte det ekstra ‘u’ ind i logoet på alle meddelelser, og at ændringen ville komme på alle restauranter indenfor de første tre måneder af 2017. Folk modtog nyheden positivt! 

Lukning af vigtige gader

Byrådet i Madrid vil udover Gran Vía lukke Paseo de la Castellana før begyndelsen af 2018, skrev Madridiario, der fortsatte:

Julens trafikrestriktioner  på Gran Via har kun været en prøve. Fra næste år begynder arbejdet med også at lave Paseo de la Castellana om til fodgængergade. Målet er én gang for alle at gøre Madrid grøn og fodgængervenlig. Byrådet vil gennemføre et pilotprojekt med Gran Via - Castellana som akse sidste weekend i januar. 

Consistorium udtaler,at den nye fodgængergade i Madrid skal styres på samme måde som “eksperimentet” med Gran Vía til jul: bredere fortove og kun én række trafik hver vej til beboernes biler, ambulancekørsel og offentlig trafik.. 

Forslaget skulle være kommet fra Inés Sabanés, der sagdes at have udtalt, at det var en fornyelse. “ Vi har lagt det frem som en blandt mange idéer og tænkt: Hvorfor ikke”?

Jesus født i juli

“Inocentes” - uskyldige men også lidt dumme-er dem, der slår noget op i Wikipedia

Ikke engang Wikipedia slipper for  løjerne. En bruger har regnet med, at folk ville slå op under Dia de los Inocentes, og har lavet en modifikation på opslaget og  i begyndelsen tilføjet: “Inocentes er dem, der slår noget op i Wikipedia og tror på det. Glædelig 28 december. Jesus blev født i juli”

Tilføjelsen til den originale tekst er allerede fjernet.

Podemos vil afskaffe mandage

“ Vi har besluttet os til at gå til ondets rod i landet. Ikke flere dårlige begyndelser.” Sådan lyder et opslag på Facebook fra Podemos med årets inocentada, som foreslår, at man skal afskaffe mandage. 

“Vi går direkte til tirsdagen, og på den måde kan man forkorte ugen med en dag” For at undgå, at alle stryger mandagene fra kalenderen, har de tilføjet hashtag’et #FelizDíaDeLosInocentes.

Gerona, ny katalansk hovedstad

El presidente de la Generalitat, Carles Puigdemont,har blinket  til byen, som han styrede som borgmester i fem år. Han har bekendtgjort på Instagram at Barcelona fra den 1. januar ikke længere skal være hovedstad i Catalonien, det skal Gerona. Han tager arbejdet med sig hjem....

Snedække i Barcelona

La Guardia Urbana i Barcelona har været nogle af de første til at indvarsle Día de los Inocentes Det skete med et Tweet, hvor der er indlagt en video med byen dækket af sne. “For jer, som er udenfor, er dette det, som falder i  #Barcelona !!, annoncerede det lokale katalanske politi ”, 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.