Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gør det for mors skyld

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 02/10/2015 - 11:50

Fly & trafik

VIDEO: Dansk rejseselskab formår endnu engang at chokere internationalt med fræk reklame.

Dansk rejse selskab har lanceret endnu en usædvanlig kampagne, der skal få danskerne til at dyrke mere sex. For mødrenes skyld...

Spies Rejser, der er en del af Thomas Cook Group, tilbyder nu rabat til danske mødre, der gerne vil sende deres voksne børn på ferie i håb det vil fremskynde ankomsten af nogle længe ventede børnebørn.

"Gør det for mor"-kampagnen beder om en "donation" på mindst 25 danske kroner mod en feriepakke, som Spies vil matche med en rabat på op til 1.000 danske kroner.

Kampagnen er bygget op på den måde, at ambitionen er at øge danskernes reproduktion og i sidste ende sætte skub i Danmarks lave fødselstal.

Danmark har en af de laveste fødselsrater i Europa med kun 1,7 børn per kvinde, ifølge Verdensbankens data fra 2013. I 2010 var den på 1,9.

Triste, ensomme ældre

Kampagnevideoen viser en trist, gråhåret kvinde, der sidder alene i parken og bladrer gennem fotoalbum i et tomt hjem.

"Send dit barn på en aktiv ferie og få et barnebarn ni måneder snere," lover folkene i videoen.

Spies' marketingchef, Eva Lundgren, indrømmer dog, at det nok mere er et kreativt annonce-gimmick for at fremme virksomhedens pakkerejser end det er en form for samfundsmæssig ansvarlighed i forhold til fremtidens befolksningsmæssige demografi eller ældre, ensomme borgere.

Se videoen her:

Det er ikke første gang, Spies tænker en hel del ud af boksen og giver den gas med fallossymboler og højtråbende hentydninger. Se mere her

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.