Gadens appelsiner
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 13/03/2020 - 10:17
Vejr og natur
NATUR: Byernes appelsintræer bugner af frugt, men hvad sker der egentlig med de mange appelsiner?
Man siger at Sevilla er den by i hele verden, der har flest appelsintræer i gaderne. Hele 40.000 eksemplarer bliver det til.
Men hvad bruger man egentlig de mange appelsiner til?
Som de fleste jo ved, er det bitre appelsiner, som ikke kan spises rå eller bruges til saft.
Og det er jo en skam, for hvert år bliver der samlet op mod en million kilo appelsiner fra gaderne i den andalusiske hovedstad alene.
Kan ikke spises friske
Appelsintræerne i Sevilla har flere funktioner. De er smukke at se på, de dufter godt, træerne giver skygge og så bidrager de til at rense luften.
Men frugterne kan altså ikke spises. I alt fald ikke direkte fra træet.
Tidligere blev appelsinerne brugt til at lave marmelade af.
Men på grund af luftforurening bliver de i dag brugt til gødning. Kun to procent bliver brugt til marmelade, og her er Storbritannien den største aftager.
Dronningens appelsinmarmelade
Det siges, at “den rigtige” appelsinmarmelade i Storbritannien er den, der kommer fra Sevilla, og at den er en fast bestanddel på morgenbordet hos Dronning Isabel.
Beefeater bruger i øvrigt også bitre appelsiner til fremstilling af sin berømte gin.
Men de bruges også til Curaçao, Cointreau og til appelsin-vin.
Man kan også lave olie og orange-duftende sæber. Og de hvide blomster, Azahar, bruges til parfume.
Kan måske også interessere dig
Spanien har Europas højeste bro … på en måde
Blandt verdens længste.
Kan man egentlig handle på en national helligdag?
I morgen er helligdag, men hvis du har glemt at handle, skal du ikke fortvivle. Nogle supermarkeder holder nemlig åbent.
Puy de Fou España - en helt unik temapark
Tag med på en tidsrejse og se historien udspille sig for dine øjne. Vi har besøgt et helt særligt sted - elsker det!
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















