Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gang i byggeriet

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 03/06/2019 - 11:21

Bolig

BOLIG: I løbet af årets første kvartal er nybyggeriet vokset med næsten 19 procent.

Byggebranchen har fået vokseværk. Mellem januar og marts voksede nybyggeriet til 27.886 boliger, hvilket er 18,9 procent mere end i første kvartal af 2018.

Det viser data fra Udviklingsministeriet. 

På trods af at vi fortsat er langt fra omfanget inden boligboblen brast, er der tale om de bedste tal siden 2009.

Data fra marts alene viser, at der blev registreret 9.405 nye boliger, hvilket var en fremgang på 11,2 procent i forhold til samme måned året før.

Hvis tendensen fortsætter kan vi ende med over 100.000 nye boliger i 2019, hvilket ikke bare slår dataene for 2018, men også markerer endnu en stigning efter otte års fald.

Langt fra vilde rekorder

Ambitionen inden for sektoren er at ramme de tal, der blev registreret i 2009, hvor der blev registreret 110.849 boliger.

Selvom det første kvartal var godt, er der altså endnu et stille op til tallene for ti år siden. Mellem januar og marts 2009 nåede antallet op på 31.175 enheder.

Heldigvis er vi langt fra årene, hvor det gik helt grassat, hvor 100.000 boliger blev registreret på blot en måned. Rekordåret var 2006, hvor 865.561 nye boliger blev registreret.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.