Gidseldrama her til morgen
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 16/11/2017 - 11:37

Krimi og katastrofe
KRIMI: Torsdag morgen startede meget dramatisk i en bank, da en væbnet mand kom ind i filialen.
Mand gik her til morgen omkring klokken 9:50 ind i en Bankia-bank i Usera, Madrid. Han var bevæbnet.
Den væbnede røver tog flere ansatte som gidsler, mens tilfældige forbipasserende så til udefra.
I cirka en time tilbageholdt han dem i banken i Calle Dolores Barranco for nedrullede persienner, tæt på rådhuset og politistationen.
En specialgruppe fra kriminalpolitiet med særlig ekspertise i gidselsituationer dukkede hurtigt op. Efter en times tid lykkedes det at overtale røveren til at overgive sig. Manden blev herefter anholdt.
Kilder tæt på efterforskningen siger til Elmundo.es, at vidner fortæller, at røveren er en mand på omkring 60 år, som direkte truede direktør for filialen.
Indtil videre er der ingen oplysninger om motiv.
Gaden, som blev afspærret, er igen åben for trafik.
Kan måske også interessere dig
El Patio de LaTomata, lysår fra DSB, Smil - du er på, gris! og slut med at overnatte i lufthavn
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Motorcykeltur til Rías Baixas (V)
WEEKEND: Carmen og Jesús afslutter i dag deres skønne tur i Galicien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.