Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Giga-yacht lægger til kajs i Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 29/07/2016 - 01:00

Rejser & oplevelser

OPLEVELSE: Russisk mange-millionærs monster af et luksus-skib har i denne uge kunne opleves ved den spanske østkyst. En yacht, der har samme længde, som en 50-etagers bygning er høj.

Der findes millionærer, og så findes der mænd som den 44 år gamle russer Andrey Melnichenko.

Han ejer en luksus-yacht, der får alle andre både til at blegne på alle tænkelige måder. Og den gigantiske yacht lagde faktisk til kajs ud for kysten til Denia i Alicante-provinsen på den spanske østkyst mandag aften.

Her lå det 142-meter lange skib med en prissætning på 232 millioner euro natten over, før Melnichenko og hans kone Aleksandra sejlede videre til Cabo de Sant Antoni på kysten af Jávea lidt længere oppe ad den spanske østkyst, skriver onthepulse.es.

Lille forskel på de to både

Fartøjet er blevet døbt det genkendelige navn ‘A’, er til dels bygget af aluminium og indeholder det ene overdrevne element efter det andet.

Luksushjem på havet

For eksempel, kan sengen i hoved-kabinen, der er 230 kvadratmeter i sig selv, dreje 360 grader, så mange-millionæren og hans kone kan selv bestemme, hvilket udsigt de vil have, når de vågner om morgenen.

Båden kan forvandles til en flydende fest om natten

Skibet kan tilbagelægge 23 knob i timen og sejle 12.000 kilometer uden at skulle tanke. Yachten har en landingsplads til en helikopter, et kæmpe bibliotek fyldt med nogle af klodens bedste klassikere, 44 sikkerhedskameraer, tre swimmingpool og et glasgulv, der faktisk er taget til natklubben inden for.

Når du ser giga-yachten første gang, vil du ikke rigtigt kunne fatte, at der er tale om et privatskib og ikke en militær-ubåd.

Du kan akkurat lige skimte et par mennesker...

I juni sidste år lagde russeren til kajs med monster-skibet i den royale marina i Valencia, og han tilbringer ofte en masse tid i havnen i Palma de Mallorca.

Andrey Melnichenko er ifølge Forbes den 172. rigeste person i verden.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.