Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gik fra baby i bilen

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 10/06/2016 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Ung far er blevet anholdt, da han efterlod sin lille datter i bilen for at handle alene.

Otte måneder gammel baby sad alene og grædende i en bil på en parkeringsplads i Gijón.

Det rapporterer nyhedsbureauet EFE.

Faderen, der i forvejen er kendt af politiet for at modsætte sig anholdelse og civil ulydighed, blev anholdt efter han stak af ud af bagdøren i en bar og forsøgte at gemme sig under en varevogn.

Manden er 23 år og fra Oviedo. Han forlod sin lille datter, låste bilen og gik ind for at handle i et supermarked i Gijón, Asturien.

Sad alene og græd

Hændelsen fandt sted i onsdag omkring 21:30, da en politibetjent uden for tjeneste bemærkede, at pigen sad alene i bilen og græd, så han anmodede om, at ejeren af bilen blev eftersøgt over højtalerne i shoppingområdet.

Efter at have ventet i over et kvarter tilkaldte han nogle kolleger, der kom og hjalp med at få bilen åbnet, så de kunne få babyen ud. Den lille pige var i god behold.

Sundhedspersonalet ankom dog til stedet for at gennemføre et mere grundigt tjek, og de valgte at tage hende med på hospitalet for at foretage en samlet vurdering.

Farmor dukker op

Omkring klokken 22:30 dukkede en kvinde op på hospitalet, som hævdede at være pigens bedstemor. Hun sagde, at hendes søn havde kaldt hende, efter han havde set politiet ved sin bil på parkeringspladsen og ikke havde turdet nærme sig. Han havde også indrømmet, at han havde efterladt pigen i bilen, mens han handlede.

Den unge far var i stedet taget på bar, hvor politiet så kunne pågribe ham senere.

Da han senere blev anholdt, fandt politiet en bon fra hans indkøb, der viste, at han havde betalt for varerne klokken 20:56, så det kunne i hvert fald ikke fungere som undskyldning for, at han ikke havde hentet sin datter.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.