Goddag og glædelig tapas!
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 26/01/2016 - 01:00
Kunst & kultur
MAD & KULTUR: Pandekager, latter og klovne. Det findes mærkedage for snart sagt alt, og nu blander en lille spanier sig på listen.
De verdensberømte spanske tapas har fået en helt særlig ære: Den Internationale Tapas-dag.
Spaniens turismeagentur, Turespaña, har afsløret planer om at fremme en af Spaniens mest karakteristiske skikke ved at dedikere en dag til tapas.
Uanset om det er en lille ydmyg bar-snack, der bliver serveret gratis med din vin eller en himmelsk bid skabt af en Michelin-kok, har Spanien besluttet, at det er på høje tid, at tapas får den verdensomspændende anerkendelse, den fortjener.
Også festdag i udlandet
Fremover vil den tredje torsdag i juni være kendt som International Tapasdag, og hele Spanien samt spanske aktiviteter i udlandet vil blive dedikeret til at fremme den populære finger-haps.
Over 20 lande har allerede meldt ud, at man også er med på legen.
"Gastronomi bliver stadig vigtigere inden for turisme og tiltrak faktisk mere end 9,5 millioner turister til Spanien i 2015," oplyser Turespaña, der annoncerede initiativet i Madrid ved den internationale turistmesse Fitur.
"Tapa er et symbol på Spanien og fortjener at være stjernen ved sin egen internationale dag, fordi det er repræsentativt for det spanske køkken, tapa er i fokus for vores mest innovative kokke og fordi tapas er et ord, der i dag er anerkendt i alle større sprog ", lyder begrundelsen.
I forbindelse med Día Mundial de la Tapa 2016 vil turistråd i hele Spanien arrangere særlige ture og workshops i samarbejde med kokke og restauranter.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.