Glædelig Vanddag
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 22/03/2021 - 11:22
Samfund og Politik
SAMFUND & MILJØ: Alle har ret til rent drikkevand, og i dag er en helt særlig vanddag, hvor man kan læse at sætte pris på de uerstattelige dråber.
Vandets Dag eller Verdens Vanddag er en FN-temadag, der finder sted hvert år den 22. marts for at sætte fokus på drikkevandet.
Et af FN's Verdensmål er helt krystalklart: Vand til alle inden år 2030. Det betyder, at ingen skal lades i stikken. Men i dag lever millioner af mennesker stadig uden rent drikkevand.
I 2019 handlede Verdens Vanddag om, hvordan vi kan tackle vandkrisen ved at tage fat på årsagerne til, at så mange mennesker bliver ladt i stikken uden vand. Sidste år var temaet ‘Vand og klimaændringer’ med fokus på ansvar, sikkerhed og solidaritet.
Og ligesom coronaen sidste år satte et solidt benspænd for de normale fysiske møder og debatter er det samme tilfældet i år.
Online på flere sprog
Verdens vanddag fejres for andet år i træk som en online begivenhed.
Temaet dette år er at sætte pris på vandet. Værdien af vand handler om meget mere end prisen - vand har en enorm og kompleks værdi for vores husstande, mad, kultur, sundhed, uddannelse, økonomi og integriteten i vores naturlige miljø.
Hvis vi overser nogle af de værdier, risikerer vi en dårlig forvaltning af uerstattelige ressource.
En af kerneværdierne er at sikre vand og sanitet for alle inden år 2030. “Først når vi forstår vandets sande, flerdimensionelle værdi er vi i stand til at beskytte denne kritiske ressource til gavn for alle”, som det hedder på Unwater.org.
På selve dagen udgives også FN's globale vandudviklingsrapport, der fokuserer på det samme emne som kampagnen og kommer med anbefalinger til beslutningstagerne rundt omkring.
Der vil være simultantolkning tilgængelig under arrangementet på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk.
Klik her for at se invitationen
Spansk politi sender også en hilsen:
#BuenosDias y #FelizLunes
— Policía Nacional (@policia) March 22, 2021
¡Felicidades!
Cómo no lo vamos a celebrar si estamos compuestos por un 60% de #agua
No lo olvides y no malgastes ni una#DerrocharAguaDerrocharVida#DíaMundialdelAguapic.twitter.com/ZguyS743vJ
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.