For godt til at være sandt?

Endnu engang. For det er ikke første gang, at investorer hopper på anerkendte bankers lokkende investeringstilbud.

Er der noget at sige til, at mennesker troede på Dansk Banks forklaringer om, at man kunne spare arveafgift i Spanien, når der tilmed var eksperter tilstede ved informationsmøderne, der bakkede det op?

Eller at de troede på, at banken kunne investere låneprovenuet, så det som minimum dækkede omkostningerne ved ordningen?

LÆS: Vigtig dom i Danske Banks skattecirkus

Eller andre investorer i 2007 havde tillid til, at investeringsforeningen Jyske Invest Hedge Markedsneutral gav løfte om »et mere stabilt afkast« med en målsætning om, at investorernes indskud skulle vokse med omkring syv procent om året?

Og hvor det endte med, at investorerne tabte 800 millioner DKK.

I begge tilfælde har mange mennesker måtte gå fra hus og hjem. Andre havde beregnet friværdien i deres bolig til at forsøde tilværelsen som pensionister, når de en dag solgte deres hus og købte eller lejede en mindre bolig.

Gamblingen med friværdien

Vi husker alt for godt, hvordan boligpriserne faldt i forbindelse med finanskrisens start efter 2007.

Det gik hårdt ud over det spanske boligmarked, og investorer, der havde brugt deres friværdi til låneoptagning for investerings-eventyr, havde pludselig ikke dækning for låneoptagelsen. De blev så enten bedt om at indfri en stor del af lånet, eller at sælge boligen.

Fordi værdien af investerings-eventyret nu var mindre end lånet.

Investeringer i dag

For nylig var jeg gæst ved et seminar, hvor de aktuelle investeringsmuligheder blev gennemgået.

Med nul-rente - eller måske endda minus-rente - på obligationer, kunne det jo ikke anbefales.

Så var der aktierne. Jo, selv om de generelt ligger i topniveauer, så mente man, at der stadigvæk kan tjenes penge på dem. 

Jeg syntes, at det næsten lød for godt til at være sandt og tænkte samtidig på de mange profetier om, at aktiemarkedet vil kollapse i år. Blandt andet fordi virksomhedernes egenkapital forholdsmæssigt jo slet ikke er steget lige så meget som aktieindeksernes fine kurver.

Hvorfor anbefaler bankrådgiveren ikke det alternativ, at man sælger sine aktier, nu hvor de er så højt i kurs, og så bare sætter dem ind på en konto - omend den er lavtforrentet?

Det er selvfølgelig fordi, bankerne tjener deres gebyrer på handler.

I går mødte jeg en tidligere investeringsrådgiver på Solkysten. Han mente nu nok, at man kunne trække den én måned eller to, inden man skulle fyre sine aktier af. Det ville han selv gøre og glædede sig samtidig over, at han havde dem i dollar.

Forleden talte jeg med en bekendt, der havde været til et andet investeringsseminar. Her lokkede firmaet med et afkast på obligationer på omkring de 12 procent. 

Som vedkommende sagde til mig bagefter: - Jeg har altid haft det princip, at jeg holder mig fra fristelser, der lyder for godt til at være sandt.

Det får mig til at tænke på min nu afdøde mor, der altid var meget forsigtig med sine penge. Hun har aldrig købt en aktie og alene holdt sig til sikre papirer. Måske har det ikke givet hende de største afkast, men hun er en af de få, jeg kender, som ikke tabte en øre i forbindelse med finanskrisen. Tværtimod.

Bankrådgivere også ofre

Det var jo ikke bankrådgiverne, der fandt på eller havde ansvar for de tidligere nævnte ordninger, der påførte kunderne tab. Bankernes ledelser pålagde dem bare at sælge produkterne. 

Og det var også bankrådgiverne, der efterfølgende fik de nådesløse skideballer fra de kunder, der havde tabt formuer. Og i flere tilfælde var bankens ledelse så flink, at tilbyde bankrådgiverne gratis psykolog-hjælp.

Måske tænkte nogle af dem, at det lød for godt til at være sandt, da de hørte om ordningerne første gang og blev bedt om at sælge dem. Men svært er det at gå imod en ledelse, og månedslønnen er jo ret vigtig.

Det man kan undre sig over er, at en banks top med højtlønnede analytikere, økonomer og direktører ikke tænkte, at det lød for godt til at være sandt, da de hoppede på de lokkende investeringspakker, der blandt andet byggede på den amerikanske boligboble kombineret med alverdens komplekse finansielle produkter.

Nogle rygter siger, at når bare det var Lehman Brothers, der stod bag, så var det godt nok til at være sandt for bankledelserne.

Rouletten

Kun de færrestes træer vokser ind i himlen, og som regel er de “heldige” de kæmpe aktører, der mere eller mindre kontrollerer de globale finansielle markeder. Bestemmer, hvornår det skal gå op, hvornår det skal gå ned, og hvem der skal tabe.

For sandheden er jo, at hele penge- og finansmarkedet er ét stort casino.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt