Grænse-køer fortsætter
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 21/11/2014 - 12:25
Fly & trafik
TRAFIK: Turister og lokalstyret på Gibraltar er godt trætte af, at Spaniens regering ikke gør noget for at mindske kilometerlange bilkøer ved grænseovergangen til The Rock.
Spaniens brudte løfter om at få styr på problemet har fået lokalstyret på Gibraltar til at offentliggøre indholdet af et brev, som EU-Kommissionen sendte til både de spanske og engelske myndigheder den 30. juli om trafikforholdene i grænseområdet mellem de to områder.
Lederen af lokalstyret på Gibraltar, Fabian Picardo, offentliggjorde det af brevet, der omhandlede Gibraltar for at praktisere gennemsigtighed, da der er et emne, der er i offentlighedens interesse, og han opfordrede Spanien til at gøre det samme.
Det kritiseres Spanien for
Men der kom ingen reaktion fra de spanske myndigheder ligesom der ikke rigtig er kommet nogen løsning på de lange køer, og det har nu fået lokalstyret til offentliggøre brevet i sin helhed, så folk også kan se, hvad kritikken til Spanien gik på.
I brevet udtrykker Kommissionen bekymring over manglende fremskridt under inspektionen i juli i forhold til det første besøg i området i september 2013.
EU-Kommissionen understreger, at ”fem-timers kø for at komme ind og ud af Gibraltar i perioden mellem den 11. og 15. juni i år er uhensigtsmæssig”, og at myndighederne derfor skal gøre en indsats for at lette grænsetrafikken.
Kommissionen bemærker også, at kontrol af køretøjer, der kommer fra Spanien er unødvendig, eftersom øget kontrol ved grænsen er til for at forhindre smugling fra Gibraltar.
Kommissionen anbefaler yderligere, at man udvider antallet af kørebaner over grænsen og forbedrer udvekslingen af oplysninger mellem myndighederne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.