Gratis motorvej
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tor, 28/06/2018 - 01:00
Fly & trafik
TRAFIK: I nær fremtid bliver det måske gratis at køre på spanske motorveje, og dermed lettes trafikken på de farlige landeveje.
Der er håb om at en del af det spanske motorvejsnet fremover bliver fritaget for betaling.
Dermed kan der være udsigt til en reel lettelse af trafikken på de mest udsatte strækninger.
Udviklingsminister, José Luis Abalos, har bekræftet, at en del af betalings-motorvejen på AP-1 vil blive fritaget for vejafgift, når koncessionen udløber.
- Koncessionen for driften af motorvej AP-1 Burgos-Armiñón udløber den 30. november i år, hvorefter vi vil eliminere den nuværende vejafgift, siger Abalos i en pressemeddelelse.
Ministeren erkender, at det bliver nødvendigt at genoptage drøftelserne af det ønskelige i betaling af vejafgifter på motorvejene.
Lige vilkår - bedre sikkerhed
Hovedparten af landets bilister undlader at bruge betalingsmotorveje, hvis det er muligt. Årsagen er de høje vejafgifter.
- Når vi har et velfungerende motorvejsnetværk, må vi spørge os selv om det rimelige i, at der nogle steder skal betales og andre steder ikke. Vi må satse på at fremme lige vilkår for alle bilister, siger ministeren.
Stort set alle undersøgelser viser, at det er sikrere at køre på betalingsmotorvej, men hovedparten af bilisterne vælger betalingsfrie landeveje, fordi motorvejsafgifterne er for høje.
Så vi må håbe, det her er mere end fedteri og luftkasteller og så ellers krydse fingre for, at tendensen breder sig efterhånden som koncessionerne udløber.
Blandt andet har også bilister på AP-7 mellem Marbella og Fuengirola på solkysten i årevis tryglet om at gøre strækningen gratis, så vi kan få lettet trafikken på den gratis kystvej N-340.
Der sker uheld dagligt, og det er da også blevet debatteret igen og igen. Indtil videre er det desværre bare blevet ved snakken.
Hvis du også mener, motorvejsstrækningen skal være gratis, kan du smide dit navn på underskiftsindsamlingen her. I skrivende stund er der allerede over 7.200, der har skrevet under.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.