Gys og genfærd

Tunge fodtrin på første sal, selvom der ikke bor nogen. Døre der smækker af sig selv og kæder, der rasler i nabohuset.

Beretninger om hjemsøgelser er mange og dukker af og til op til overfladen.

Vi bringer beretninger fra det virkelige liv. Eller fra hinsides...

Denne gang går vi rundt i mystikkens verden og besøger otte ret ukendte steder i Valencia.

De har alle det til fælles, at de er hjemsøgt af mystiske historier om genfærd, spøgelser - nogle sågar af djævlefordrivelser.

Journalister har gravet i gamle gemmer

Beretninger om utrolige overlevelser, tankeoverføringer, underlige sammenfald, søvngængere og genfærd førte til masseflugt for ikke så forfærdelig længe siden. 

Hele landsbyer blev lagt øde, fordi man troede, at de var hjemsøgt af onde ånder, og det der var værre.

Og selvom spøgelser og ånder for nogle virker som det værste sludder, så lever troen i bedste velgående. 

Preventorio de Aigües de Busot 

El Preventorio de Aigües de Busot i Alicante har haft et langt, majestætisk liv siden opførelsen i begyndelsen af det 19. århundrede.

Bygningen blev tegnet af arkitekten García Faria

I dag er intet tilbage af denne fantastiske tid, da kurhotel 'Miramar' trak velhavende gæster til med sin pool, spillehal, kapeller og andre tjenester.

Efter borgerkrigen husede den gamle bygning en overgang syge børn, der havde brug for at få sul på kroppen og lægelig behandling.

Et slags kurcenter 

Men i 1960'erne lukkede stedet dørene, og siden har bygningen ikke været i brug.

Sådan så det ud engang

Sådan ser det ud i dag

Bygningen er i dag i kraftigt forfald og venter bare på, at der skal komme nogle initiativrige investorer.

Vanskeligt at forestille sig at det har set sådan ud

Navnet Aigües af Busot henviser til hovedperson i en lang række beretninger om spøgelser og genfærd, der går gennem sale og værelser, og børnenes råb og skrigen ved skumringstide.

El Cornudilla

I nærheden af Requena mellem Los Ruices og Los Marcos ligger El Cornudilla, der er en gammel landsby med forskellige gårde, som blev forladt i starten af 1960'erne.

En bakkeknold med fordums storhed

Siden dengang har navnet La Cornudilla været på listen over "forbandede" steder.

Ifølge journalist Martinez Mado, som netop har skrevet en artikel om landsbyen for magasinet 'Año Zero', flygtede indbyggerne af frygt.

Jaget på frygt af genfærd og spøgelser

Martinez lavede interview med pårørende og naboer til indbyggerne i byen, og alle sagde det samme:

De næsten 40 beboere i landsbyen havde oplevet mærkelige hændelser.

Mærkelige lyde og kæder, der raslede

De hørte for eksempel lyde fra "støjhuset".

Martinez beskriver i sin artikel 'Den forbandede landsby Cornudilla', at beboerne i huset hørte raslende kæder.

Andre fortalte, at de første tomme huse var blevet beboet af alfer.

Ikke meget tilbage af det der var engang

Uanset hvad er det en underlig måde at forklare, hvad der var årsagen til at en landsby i løbet af få år pludselig uddøde.

Domeno Viejo

Det gamle Domeno er betegnelsen på det sted, hvor den oprindelige landsby af samme navn lå, cirka 30 kilometer fra det sted, hvor Domeno ligger i dag.

Den gamle landsby ligger i dag helt øde

I dag er der intet tilbage af de gamle huse, som vi her ser på et fotografi taget i 2001.

Men hvorfor flyttede indbyggerne væk? Årsagen var egentlig ikke så overtroisk, men mere frygt for oversvømmelser efter opførelse af vandreservoirer og dæmningen Loriguilla i 1979.

Resterne af byens kirkegård

En gammel arabisk borg, et stort vandfald og kirkegården var det eneste der stod tilbage efter en total nedrivning.

Og det er netop kirkegården, der er hovedpersonen i beretninger fra den forladte landsby.

Oversvømmet for at sikre vandforsyning

I flere studier af paranormale hændelser er kirkegårdens form blevet ændret efter en række forskellige sataniske ritualer.

Børnepsykiatrisk afdeling, Humanitat, Cheste

Denne bygning, som er ejet af den lokale administration, ligger helt i ruiner.

Ikke ligefrem nogen rar bygning at se på, men alligevel spændende

Der vides ikke meget om bygningens oprindelse og der er mange myter forbundet til den.

Fra midten af forrige århundrede og så frem til årtusindskiftet blev bygningen brugt til børnepsykiatri.

Her kunne personalet bevogte de syge børn inde i rummene

Og det er ikke et rart billede, der møder den besøgende i dag.

Bygningen er snavset, den er fyldt med graffiti og skrald.

Man kan se de sprækker i dørene, der blev brugt som kikhuller.

Resterne af badekar

Der var badekar i de fælles badeværelser og visse arbejdsredskaber er det eneste. Der er tilbage fra fortiden. 

Loriguilla Viejo

Historien gentager sig for bare fem kilometer fra Logirillas nuværende placering, står en klippeknold, der indtil 1968 var byens oprindelige placering.

Folk måtte flytte for at slippe forat blive lagt under vand

Men efter opførelsen af det reservoir og dæmningen, der ligger lige ved siden af, flyttede folk væk.

Resterne af den gamle bygning

Efter 40 års forfald der er i dag kun ruinerne af kirken San Juan Bautista, kapellet La Ermita de la Soledad og nogle gårdspladser tilbage.

Restaurering af dele af byen til landturisme

I 2008 besluttede byrådet at give tilladelse til opførelse af et nyt landsted med otte indkvarteringssteder i de gamle huse og det er i dag, hvad der er tibage af den gamle landsby.

Porcelæn dukkefabrik i Segorbe

Porcelænsdukker fra Valencias dygtige håndværker Ramón Inglés er berømte i hele Spanien.

Brødrene startede en kæmpe produktion af procelænsdukker

Det var her i denne gamle fabrik mellem Altura og Segorbe, at det hele startede.

Rester af den gamle fabrik

I 1970 indrettede brødrene Inglés deres dukkefabrik her i denne bygning, der er opført i det syttende århundrede af munkene i Valldecrist-klosteret.

Et par år senere, efter at mærket Lladró blev populært indnefor porcelæn og den ene bror, Ramon døde, blev fabrikken lukkeet.

Der ligger rester af de smukke dukker

Siden da har bygningen været i forfald men der er stadig gamle forme og rester af dukkehoveder, arme og ben i bygningen.

Grotte-kapellet Virgen de la Balma

Dette meget speciellle kapel ligger i Zorita del Maestrazgo i Castellón provinsen og er i dag udnævnt som historisk bygnings.

Det gamle grotte-kapel kan besøges

Kapellet er bygget inde i en stenet skrænt og ser næsten ud som om, det hænger i luften.

Bygget oppe på klippeskrænten

På dette sted er der beretninger om mystiske hændelser, healinger og frelsninger af mennesker, ”der var besat af djævelen”.

Djævlefordribelser i jomfruens navn

Forfatteren Alardo Prats y Beltrán har i sin bog 'Tre dage med dæmoner. Det ukendte og mørke Spanien' om ritualer og eksorcisme til helbredelse af besatte mennesker.

Der er fundet skildringer og beretninger om bugen af instrumenter og metoder til djævlefordrivelser, som fortsatte frem til borgerkrigens afslutning.

 Ritualer og eksorcisme til at helbrede besatte mennesker

I et rum blev der fundet voksfigurer af dele af dele af det menneskelige legeme.

Det var figurer af hoveder og lemmer af de personer, som var blevet helbredt af den hellige Jomfru.

Figurerne har siden 2009 været opbevaret i et aflåst rum efter at pårørende til de personer figurerene repræsenterede havde klaget over offentliggørelsen i medierne.

Forfattere har forsøgt at kaste lys over beretningerne

Clara Tahoces, som er forfatter og redaktør af bogen 'Det Fjerde Millennium' fortæller i sin bog at hver den 8. september kom folk fra alle samfundslag som rejsende i en slags pilgrimsfærd til kapellet.

Med sig havde de familiemedlemmer, som man mente var 'besat af djævelen' – patologier, der i dag betragtes som psykiske forstyrrelser, men som dengang blev betegnet som 'besat'.

I løbet af aftenen blev de syge holdt indespærrede i et rum nederst i grotten, hvor de blev behandlet ved brug af forskellige ritualer.

Stedet er for nylig blevet restaureret og er nu åbent for offentligheden

Colonia de Santa Eulalia 

Mellem Villena og Sax i Alicante provinsen ligger der et skjult hjørne, som er gemt af vejen for de fleste.

Der er ikke meget tilbage tilbage af den gamle herregård

La Colonia de Santa Eulalia var en gang et af de rigeste landdistrikter i området, fyldt med liv i et stort palads, der var gartnerier og planteskoler, stedet havde egen togstation, et vaskeri, flere omkringliggende fabrikker og sågar et Cervantes Teater.

Engang et imponerende sted

Journalist Mado Martínez skriver i sin artikel om Santa Eulalia, at nogle af de mest symbolske bygninger der er tilbage af fortidens storhed, er Cervantes Teateret, den gamle melmølle og greveslottet.

Men bygningerne ligger i ruiner.

Foto af den gamle hovedgård

I slutningen af det nittende århundrede blev stedet opført som en selvforsynende mikroby midt på marken.

En selvforsynende enhed

Initiativtager var Antonio de Padua Saavedra, greve af Alcudia, og greven af Alcira samt hans kone María Avila Peña.

Turister på besøg

Men fra at være en velstående Hacienda ejet af María Avial blev hele stedet ramt af en enorm gæld og bidrager i dag mest af alt til beretninger om spøgelser og genfærd.

Tilgængelig for alle