Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Højeste alarmniveau

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 19/12/2016 - 12:08

Vejr og natur

VEJR: Voldsom nedbør fortsætter i dag, og især Valencia og Alicante skal forberede sig på det værste. Her har myndighederne nu aktiveret rødt alarmniveau.

Lokalt tung eller vedvarende regn i Valencia og på De Baleariske Øer

Husk at like vores facebookside

Særligt Alicante, Valencia og Mallorca får det slemt, og myndighederne har netop her til formiddag sat alarmniveauet op fra orange til rødt, så det bliver virkeligt vådt. Pas på derude, og hold jer indendøre, hvis ikke det er absolut nødvendigt at gå udenfor. OPDATERING: Efter middag er varslet igen blevet nedjusteret til orange.

Klik her for flere detaljer om de forskellige provinser, der er i forhøjet alarmberedskab.

Perioder med stærk vind langs kysten i ​​Valencia, Ampurdán og på De Baleariske Øer.

I dag klokken 14

Generelt hele landet

Skyet til overskyet med regn i den østlige del af halvøen, de nordlige egne af Balearerne og De Kanariske Øer i højderne. 

I områderne langs den nordlige Atlanterhavskyst overskyet i perioder med regn sidst på dagen. 

Letskyet eller skyet i perioder i resten af ​​halvøen. 

I morgen klokken 14

Temperaturerne er generelt langsomt på vej nedad på halvøen og Balearerne. Frost i de indre egne af den nordlige halvdel af halvøen.

Vestenvind i Strædet, og fra nord og nordøst i resten af ​​halvøen og på Balearerne. I perioder stærk vind langs kysten i Valencia, Ampurdán og De Baleariske Øer. På De Kanariske Øer kommer vinden fra nord.

Málaga

Overskyet himmel i de tidlige timer med regn langs vestkysten, men det klarer hurtigt nogenlunde op.

Temperaturer fortsat på mellem ni og 18 grader om dagen og fire til ti om natten. Let vind fra øst, som dog drejer i vest.

Gran Canaria

I de nordlige og nordøstlige dele af øen uklart eller letskyet og sidst på dagen byger. I resten bliver det skyet i perioder.

Temperaturerne uændrede på mellem 17 og 22 grader. Vind fra nord/nordøst på 20 til 30 km/t, som er mest intens i nordvest og nordøst langs kysterne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.