Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Højeste dødstal i et århundrede

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 25/06/2021 - 07:00

Coronavirus

CORONA: Ikke siden den spanske syge har så mange mennesker mistet livet på et år.

Uanset hvad man tror på, at har pandemien sat dybe spor i demografien. 

I år 2020 døde 492.930 mennesker i Spanien, og det er det højeste tal i hundrede år. 

Sidste år døde godt 74.000 flere mennesker end året før, og det svarer til en stigning på næsten 18 procent i forhold til normalen.

Antallet bliver kun overgået at 1920, hvor den spanske influenza kostede i alt 494.540 liv. 

Tallene stammer fra Statistisk Institut, INE. 

Ser vi det i forhold til de værst år under borgerkrigen, døde omkring 5.000 flere end i 1938. Dengang var befolkningen endda noget lavere end i dag, så i procentpoint var effekten mindre i 2020.

Værst så det ud i marts og april, hvor der blev registreret omkring 57 procent af det årlige gennemsnit, og det var lidt over 78 procent højere end tallene for den samme periode i 2019. 

Under den anden pandemi del af pandemien blev der også registreret en klar stigning med 21 procent flere dødsfald i oktober og november sammenlignet med samme periode året før.

Værst gik det ud over aldersgruppen 75 til 79 år. For mænd var der tale om en stigning på 25 procent og for kvinder en stigning på 22,4 procent. 

I gruppen over 85 år steg antallet af dødsfald med 20 procent. 

De største stigninger blev registreret i Madrid med 37,8 procent, Castilla-La Mancha med 30,6 procent, Castilla y León med 26,8 procent og Catalonien med 19,2 procent.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.