Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Håndsrækning til ludere og møgunger

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 22/06/2015 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Barcelonas nye borgmester kommer fra aktivistmiljøet, og det er allerede meget tydeligt.

Ada Colau satte sig i borgmesterstolen for en uge siden, men hun har ikke brugt meget tid på kontoret.

På sin første arbejdsdag gik hun på gaden i et fattigt kvarter i byen, hvor det lykkedes hende at få sat tre tvangsudsmidninger på pause.

Nu er hun klar med et nyt forslag, der igen understreger at hun er alt andet end konservativ. Hun er stadig aktivist.

Sæt bøderne ned

Nu har hun sagt, at hun vil undersøge muligheden for at sænke bøderne for gadeprostitution og at stå på skateboard i gaden.

I 2012 vedtog det catalanske parlament en lov, der betød høje bøder til de gade prostituerede, men ifølge Ada Colau virker bøderne ikke. Det gør blot kvindernes situation værre.

Derfor mener hun, at indsatsen skal koncentrere sig om de netværk, der rekrutterer kvinderne til at arbejde i Barcelonas gader.

10.000 kroner for at stå på skateboard

Der er er også en lempelse på vej til de unge, der vover at stå på skateboard ude for de henviste skate-områder.

Som reglerne er nu, kan det udløse en bøde på mellem 750 og 1.500 euro, og der et mere end de fleste teenagere kan hoste op med.

- Vi skal finde en måde, at leve sammen på. Men nogle regler kriminaliserer nogle af de mest udsatte grupper uden at gøre noget ved problemernes årsager, siger Ada Colau ifølge thelocal.es 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.