Hård straf til fakta-resistent læge
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 12/05/2021 - 11:56

Coronavirus Samfund og Politik
SAMFUND: Spansk læge er blevet frataget retten til at praktisere i flere år og idømt en heftig bøde for at fornægte, at der findes en pandemi og opfordre andre til at droppe forebyggelse.
16.660 euro og forbud mod at praktisere i seks år. Det er prisen for at være læge og benægte, at der findes Covid-19.
Spansk læge er blevet dømt i en disciplinærsag, der blev startet som et resultat af hans ageren på sociale netværk, hvor han helt afviste, at der findes en pandemi og opfordrede andre til hverken at bære maske eller holde afstand til andre.
Det er den baleariske lægesammenslutning, Comib, der har sanktioneret et af sine medlemmer, A.R.V. for at fornægte COVID-19-pandemien.
Det blev meddelt af institutionen i en erklæring efter at have underrettet lægen om beslutningen. Disciplinærsagen behandlede, hvad man kaldte for alvorlige overtrædelser af lægegerningens etik og moral.
Sagen blev indledt i september 2020, efter lægen havde givet den gas med sin overbevisning og som nævnt direkte opfordring til at ignorere myndighedernes maske- og afstandskrav.
Comib mener, at sagen "er ekstremt alvorlig og lægen har handlet yderst uansvarligt, da han har forvirret og skabt frygt, hvilket udgør en betydelig risiko for folkesundheden".
Bestyrelsen for Comib mener, at han har begået 12 alvorlige lovovertrædelser relateret til kvaliteten af lægebehandling, medicinsk reklame eller arbejde i sundhedsinstitutioner, da lægen har fremmet handlinger i strid med videnskabelig dokumentation samt utilstrækkelig professionel praksis.
Lægen er udelukket fra at tilslutte sig enhver anden medicinsk forening, mens sanktionen er står ved magt. Afgørelsen gives derfor videre til alle andre sundheds- og statslige myndigheder.
Kan måske også interessere dig
To spaniere sidder på Vatikanets pengekasse, og hvor stor er den …?
Maximino og Benjamín: Historien om de to spanske lægfolk, som pave Frans satte til at styre Vatikanets finanser.
Ryanair sagsøger endnu en ballademager
På vej mod Marrakech, men tvunget til at lande i Sevilla.
Granollers - den forsømte by
Det blev tid til en forfriskning for rejseholdet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.