Ha!
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 09/01/2018 - 12:04
Samfund og Politik
SAMFUND: Kvinde forlod både mand og børn, men nu har han vundet en formue, og så blomstrer "kærligheden" igen. Men som man siger: Karma er en kælling.
Skadefryd er sjældent helt i orden, men nogle gange er det altså helt okay.
- Min kone forlod mig for fem år siden. Så vandt jeg i lotteriet, og efter hun ikke har interesseret sig for os i al den tid, ringer hun nu non-stop!
Elcorreo.com har talt med en af vinderne af førstepræmien i den ekstraordinære lodtrækning den 6. januar, ‘Lotería del Niño’.
Joni Jiménez var en af de heldige, der havde et at vindelodderne til El Niño. I tørre tal vil sige 200.000 euro.
Og de penge faldt i dén grad på et knastørt sted. Han har været arbejdsløs i over ti år, hvor han har kørt rundt i sin 22-årige varevogn og haft småjobs for i det mindste at kunne købe mad til sine to teenage-døtre.
Den 6. januar smilede lykkens gudinde endelig til ham.
For fem år siden forlod hans kone familiens hjem, og efterlod Joni med deres to døtre. Og nu - efter hun har hørt, at den efterladte trio har vundet - kimer hun ham ned, siger Joni. Sjovt, som penge lige pludselig kan puste liv i gammel kærlighed...
Men den hopper Jodi nok ikke umiddelbart på. I hvert fald er det planen, at han skal nyde præmien sammen med sine piger efter de mange hårde år.
- Jeg har kæmpet for mine piger hele mit liv. Vi har brug for det, fordi vi har virkelig intet, siger han.
Kunne ikke finde loddet
Joni fortæller, at da han hørte vindernummeret i El Niño, mente han, at han kun havde de sidste tre tal.
- Men da jeg indså, det var alle fem, kunne jeg pludselig ikke finde loddet. Jeg vidste ikke, hvor jeg havde lagt den, fortæller han.
Efter at have ledt et stykke tid, fandt han endelig vinderloddet.
Har virkelig brug for det
Og så kunne glæden ellers indtage boligen, hvor Joni stadig bor med sine to døtre. Roma-familien har boet i Arangoiti, Bizcaya, i otte år.
De har udelukkende kunnet blive boende takket være Jonis forskellige småjob og socialhjælp.
Men nu ser fremtiden noget lysere ud.
Joni kan slet ikke fatte, at hans held endelig har ændret sig.
Vil ud at rejse
- Først vidste jeg ikke, hvad jeg ville gøre med den uventede lotteripræmie.
Døtrene Lucía og Yasmina på henholdsvis 13 og 14 år har derimod masser af idéer.
- Jeg vil en tur til Rom, have hår-extensions og en iPhone, siger Lucía.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.