Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Handicappet overfaldet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 02/06/2015 - 12:04

Krimi og katastrofe

KRIMI: To 21-årige kvinder anholdt, efter de berøvede og tæskede en handicappet mand på åben gade.

Betjente fra Policía Nacional har anholdt to unge kvinder – begge med spansk statsborgerskab – efter de overfaldt en handicappet på gaden i Palma.

Ifølge kilder tæt på efterforskningen fandt hændelsen sted omkring klokken 18:30 søndag ud for nummer 54 i Calle General Ricardo Ortega i Palma, Mallorca. Det skriver Ultimahora.es

En handicappet mand var angiveligt på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Manden er 75 procent invalid og har stort besvær med at gå. De to piger passede ham op og stjal hans penge og andre værdigenstande. Herefter slog de ham flere gange i ansigtet.

Adskillige var vidner til overfaldet og tilkaldte politiet og en ambulance fra SAMU-061. Efter at have modtaget førstehjælp på stedet blev manden kørt til hospitalet i Llàtzer.

Lange straffeattester

En politipatrulje kørte efterfølgende rundt i området og lagde mærke til to mistænkelige unge kvinder, der svarede til vidneforklaringerne, så man skred straks til anholdelse.

Pårørende til offeret siger, at de har beviser på, at mindst en af de involverede er bokser og meget voldelig.

Policía Nacional bekræfter, at de to anholdte er gamle kendinge af politiet – deres unge alder til trods.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.