Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Har du set denne mand?

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 10/11/2015 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Guardia Civil beder om din hjælp til at finde en udenlandsk mand i forbindelse med et drab. Manden er farlig.

Politiet har nu indledt en decideret menneskejagt på en ukrainsk mand og beder offentligheden om hjælp. Han er eftersøgt i forbindelse med et drab i Torrevieja, Alicante.

Det skriver Guardia Civil på hjemmesiden N332.es

Politiet vurderer den 41-årige mand til at være meget farlig, så du skal ikke henvende dig til ham, men bare kontakte politiet, hvis du ser ham.

Andriy Lytvyn beskrives som 178 centimeter høj med kort, blond hår, lyseblå øjne og lys i huden.

Han er eftersøgt til afhøring i forbindelse med et drab begået i Torrevieja den 25. maj i 2011. Politiet aner simpelthen ikke, hvor manden befinder sig i dag.

Hvis du ser nogen personer, der matcher beskrivelsen eller ligner ham på billedet herover, kan du ringe direkte til Guardia Civil på 062 eller ringe til politiet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.