Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Har sex i fuld offentlighed

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/04/2016 - 11:15

Krimi og katastrofe

VIDEO: Normalt er det meget positivt at vise din kæreste, hvor meget du elsker ham eller hende, men når det ender med sex foran måbende metro-passagerer, er du gået en smule for langt.

Lørdag aften kunne et ungt par simpelthen ikke vente med at have sex, indtil de kom hjem. 

Det skriver thelocal.es.

Derfor blev en stor gruppe mennesker vidne til kærlighed af den mere intime slags på metro-stationen Liceu i Barcelona kort før midnat.

I videoen kan du se en kvinde, der sidder på en bænk og en mand – med bukserne rundt om anklerne – der aktivt læner sig ind over hende.

Parret bruger tydeligvis et stykke tid på at finde den rigtige stilling og virker fuldstændigt ligeglade med, at flere personer går lige forbi og kigger på dem.

Meldt til politiet

Kvinden, der filmede hændelsen, besluttede at lægge den ud på sociale medier og melde den til politiet, fordi det var så upassende adfærd.

Barcelona Metros siger til den lokale avis, La Vanguardia, at de leder efter synderne, og at de vil blive sigtet for anti-social opførsel, når de bliver fundet.

Transport-netværket ville hverken be -eller afkræfte, om det var det første rapporterede tilfælde, hvor et par har sex på en tog-station. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.