Hedebølgen fortsætter
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 06/09/2016 - 12:13
Vejr og natur
VEJR: Indenrigsministeriet advarer landets borgere og turister om, at tænke sig godt om, inden de bevæger sig udenfor.
Myndighederne advarer om høje temperaturer til hele halvøen som mimimum frem til onsdag.
Det skriver Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
I går blev der registreret temperaturer på mellem 39 og 41 grader i mange områder af Andalusien, Extremadura, Murcia, Valencia, Madrid, Castilla-La Mancha og Catalonien. Lokalt ramte man endda 44 grader - og det fortsætter altså i dag.
Husk at like vores facebookside her.
Forsigtighed er nøglen
Husk, at høje temperaturer øger risikoen for skovbrande, så du skal være meget forsigtig, og hvis du ser røg eller flammer, skal du straks ringe 112. Hellere én gang for meget end én gang for lidt.
Efterlad aldrig cigaretter eller andet affald i naturen - særligt glasflasker udgør stor fare, da solens stråler kan lave forstørrelsesglas-effekten igennem glasset. Uagtsomhed er den primære årsag til skovbrande.
Begræns tiden i solen og undgå langvarig fysisk aktivitet midt på dagen. Drik masser af vand eller anden væske og indtag lette og regelmæssige måltider. Gå i lyst tøj og brug en hat eller beskyt dit hoved på anden vis.
Varmen fortsætter
I dag forventes der stigende temperaturer i nordvest især i Galicien, og fortsat meget høje temperaturer på over 40 grader i Guadalquivir-dalen, dalene Guadiana og Tejo og de indre, sydøstlige dele af halvøen. Temperaturerne er også høje på resten af halvøen, men forventes at falde i områderne langs Middelhavskysten.
Det forventes, at hedebølgen fortsætter frem til onsdag den 7. i de centrale og sydlige områder af halvøen, i Ebro-dalen samt i den østlige ende af Biscayabugten.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.