Heftig sne i nord
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 23/11/2021 - 07:00

Vejr og natur
VINTER: I går begyndte sneen for alvor at falde i Nordspanien, så over 900 sneplove og godt 174.000 ton vejsalt er kørt i stilling. 12 regioner er i alarm.
Sneen begyndte som forventet at falde i Aragon og Madrid i går, og det fortsætter i dag og breder sig.
I dag har myndighederne hævet den næsthøjeste alarm (orange) i Aragón, Castilla y León, Castilla-La Mancha, Cataluña, La Rioja og Valencia, mens man er i gul alarm i Asturien, Cantabrien, Galicien, Madrid, Navarra og på Balearerne.
Både dag og i morgen forventes det, at nedbøren bevæger sig længere mod øst, således at snefald også vil berøre Pyrenæerne og bjergområderne i den sydøstlige del af halvøen. Nogle steder kan få op til 25 cm. Der kan også lejlighedsvis falde sne på andre dele af Den Iberiske Halvø - eventuelt vekslende med perioder med regn.
I lyset af vejrudsigten for i dag opfordrer Trafikdirektoratet, DGT, til ekstrem forsigtighed ved kørsel på vejene i de berørte områder. Klik her for interaktivt kort over problemer på landets veje.
Ministeriet for transport, mobilitet og byplanlægning, Mitma, har aktiveret de nødvendige midler til at håndtere snefaldet i forbindelse med snestormen.
I alt har Mitma kørt 991 sneplove i stilling og fyldt lagrene op med 173.195 ton vejsalt.
Ud over at opfordre til forsigtighed beder myndighederne også trafikanter om hele tiden at holde sig opdateret via de officielle informationskilder. Ud over Mitmas twitter-konto, @mitmagob, finder du informationer her:
Información DGT: http://infocar.dgt.es/etraffic/
DGTs twitter-konto: https://twitter.com/DGTes
Aemet: http://meteoruta.aemet.es/p_index.html
Aemets twitter-konto: https://twitter.com/AEMET_Esp
Kan måske også interessere dig
Politiet: “Der var politiske ordrer om ikke at handle under Vuelta-demonstrationerne” og de kræver Sánchez’ og Marlaskas afgang
″Vi havde en forventning om protesternes omfang, og det var klart, at de ville være meget kraftfulde″, anklager fagforeningen JUPOL.
Har historien ikke bevist, at mange verdensledere har været - eller er - uegnede til jobbet?
Spørgsmålet kan selvfølgelig besvares med et ‘nej’, hvis man synes godt om krige, folkedrab, hungersnød, foragt for rettigheder og meget mere.
Underholdende og anderledes
WEEKEND: Museet for moderne kunst i Málaga har lige nu to ret spændende udstillinger. Plus naturligvis den faste, som også er ret sjov.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.