Hej politi, kommer I lige?
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 10/03/2020 - 11:14
Samfund og Politik
SAMFUND: Beboere i Murcia blev noget chokerede, da der pludselig gik en kæmpe “løve” frit rundt.
Lokalpolitiet i Molina de Segura i Murcia modtog lørdag snesevis af opkald fra rædselsslagne borgere, der fortalte, de havde set en stor løve.
Dyret luntede roligt rundt i et område med frugttræer midt i byen og af og til endda faretruende tæt på boliger.
Politiet offentliggjorde et billede fra sagen på sin Twitter-konto lørdag formiddag sammen med en forklarende tekst.
”Flere anmeldelser er modtaget her morgen, der gjorde opmærksom på, at en løve var løs i frugthaven.”
Politibetjente var straks blevet sendt til stedet, og da dyret blev opsporet, gik det hurtigt op for dem, at det var simpelthen en stor hund, hvis pels var klippet, så den lignede en løve.
Kort efter det første billede af “løven” postede politiet endnu et billede, hvor man ikke var i tvivl om, at der bare var tale om en selskabssyg hund og med en taleboble, der siger: Rolig, betjent - vov vov!

Der var tale om en stor mastin-hund, der er populær blandt landmænd og i landdistrikterne generelt for deres størrelse og blide natur.
Kæledyret blev scannet for en mikrochip og senere genforenet med ejeren.
Det fremgår ikke, hvorfor hunden er barberet som en løve.
Kan måske også interessere dig
Foreslår positiv vision for Spanien og reform af grundloven
Iván Redondo i ’El Manual’: Læs om Sánchez’ tidligere stabschefs vision for et forandret Spanien.
Dyster prognose: Verden står over for sin mest alvorlige energikrise nogensinde
EU'-kommissær for energi og boliger, danske Dan Jørgensen, har fra Bruxelles udsendt en historisk advarsel.
Lad romantikken blomstre i Madrid
Valentines banker på, men her er sager, du kan gøre hele året.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















