Held i uheld
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 07/04/2021 - 11:48
Sundhed & sygdom
VIDEO: Kvinde var ved at blive kvalt, men fik så øje på en gruppe betjente og spænede derhen. Det hele blev fanget på video.
Guardia Civil fik lige afbrudt kaffepausen, da en kvinde pludselig var i livsfare.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Betjentene fra Aguas Nuevas, der er en mindre lokalenhed i Albacete, Castilla-La Mancha, hjalp en 49-årig kvinde fra Madrid. Hun havde været i gang med at spise en sandwich, da et stykke pludselig satte sig fast og blokerede hendes luftveje.
Kvinden fik øje på betjentene, tog en hurtig beslutning og løb hen til dem. Betjentene sprang op, og den ene gik lynhurtigt i gang med at yde kvinden førstehjælp.
Dramaet opstod i baren i et serviceområde nær Albacetes provinshovedstad, hvor betjentene sad og drak en kop kaffe. Da kvinden henvendte sig med en sandwich i hånden, var hun helt ude af stand til at tale og viste tydelige tegn på, at han druknede.
Da betjentene så udtrykket i hendes ansigt, den blålige farve på læberne og den manglende vejrtrækning, sprang de op, og den ene gik altså hurtigt i gang med at udføre førstehjælp ved at slå armene om kvinden bagfra og trykke hende hårdt i mellemgulvet - den såkaldte Heimlich-manøvre.
Endelig, efter adskillige minutter efter at have udført manøvren, lykkedes det at tvinge madstykket fri af kvindens hals. Hun var i mellemtiden besvimet, men nu begyndte hun igen at trække vejret, indtil hun gradvist genvandt bevidstheden.
Ambulancereddere ankom til stedet, men de kunne blot konstatere, at hun igen var helt ‘fit for fight’ takket være den snarrådige betjent. Kvinden kunne derfor fortsætte hjemrejsen til Madrid.
Se dramaet her:
Kan måske også interessere dig
Spanien vil genindføre obligatorisk brug af masker
Går efter national aftale den 3. december, men nogle regioner har allerede indført maskekrav.
Da lyset vendte tilbage - En appel for fred og værdighed - Indblik i maskinrummet
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Middelalderby bygget på lava - det rene eventyr
Tag med til en helt speciel by med Europas største … Vietnammuseum?
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















