Helikopter styrter i havet
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 20/05/2015 - 11:57

Fly & trafik
ULYKKE: To mænd var ombord, da en helikopter pludselig ikke kunne mere. I sidste sekund kastede de sig ud.
En privat helikopter faldt i går i havet ud for Pinedo, Valencia. Bjærgningspersonale fra kystvagten udførte en lynhurtig indsats, og de to mænd blev reddet ind til havnen i Valencia. De havde blå mærker og svage tegn på hypotermi, men ellers havde de det fint.
Det skriver Lasprovincias.es
Helikopteren styrtede ned i går eftermiddag i havet ud for stranden Pinedo, og de to mænd overlevede med nød og næppe ved at smide sig ud og hoppe i vandet kort før maskinen ramte overfladen. De to mænd blev reddet af kystvagtens skib Salvamar Pollux.
Kontrolcentret i Valencia Lufthavn modtog nødsignalet kort før klokken 15:30 tirsdag. De to overlevende, to mænd på henholdsvis 34 og 42 år, blev bragt i ambulance til hospitalet i Valencia. Her blev de indlagt til overvågning, men begge meldes uden for livsfare, ifølge kilder fra alarmcentralen.
Afhørt på hospitalet
Mens de sårede røg på sygehuset, fandt dykkere fra Guadia Civils særlige enhed helikopteren fra selskabet Helitrans på 35 meters dybde.
Ifølge kilder fra redningstjenesten kom helikopteren fra Almería og var på vej mod La Seu d'Urgell. To politimænd afhørte i går de to mænd på hospitalet og stillede spørgsmål om årsagerne til ulykken.
Der er endnu ikke nogen oplysninger om, hvad der gik galt, eller hvilken nationalitet de to mænd har, men der var tale om en privat helikopter.
Mændene er fortsat under observation, men forventes at blive udskrevet i dag.
Kan måske også interessere dig
Passager tændte både smøg og politiets interesse
Lad os håbe, smøgen var god!
To kvinder anholdt for at drive ″jihad-akademi″
VIDEO: Spaniens politi afslører komplekst netværk for radikalisering af kvinder.
Gratis spa-oplevelser året rundt
WEEKEND: Når vinteren er her, er et bad i det fri måske ikke lige det, der trækker mest. Men der findes varme, naturlige bade flere steder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.