Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nyt til ønskelisten: Alle de nye super-restauranter i Spanien

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/11/2024 - 10:48

Mad & Vin

Michelin-stjernerne regnede i Murcia i går.

Den store uddeling af Michelin-stjerner for 2025 fandt sted ved et gallaarrangement i Murcia i går. De nye tre-, to- og et-stjernede restauranter træder dermed ind i det “gastronomiske Olympus”.

Endnu en gang er vi vidne til en stigning i antallet af super-restauranter i Spanien, og i alt 292 kan nu prale af at have stjerner - en af dem i Andorra - og landet har dermed konsolideret sin position som en af de mest tiltrækkende og attraktive destinationer for gastronomi i verden.

Stjernerne føjes til dem, der allerede har haft denne udmærkelse i de foregående år. Mens der i 2024-udgaven, som blev afholdt i Barcelona, var to nye tre-stjernede og flere nyheder, har Michelin-folkene denne gang besluttet, at der i 2025-udgaven vil være disse udmærkelser og tilføjelser:

Én ny trestjernet

Indtil nu har der været 15 restauranter med tre Michelin-stjerner, den franske guides højeste udmærkelse. Sidste år debuterede Disfrutar i Barcelona og Noor i Córdoba på dette niveau. Ved gallaen i Murcia blev kun ét nyt navn føjet til de gastronomiske restauranters superliga.

Det er Casa Marcial, som ligger i en lille landsby i Asturien og drives af Nacho og Esther Manzano.

Nachos nye tre'er ligger midt i naturen

Det blev også annonceret, at de 15, der i forvejen havde tre stjerner i Spanien, beholder dem i den næste udgave af guiden. Det gælder Abac, Akelarre, Aponiente, Arzak, Atrio, Azurmendi, Cocina Hermanos Torres, Cenador de Amós, Disfrutar, Quique Dacosta, DiverXO, El Celler de Can Roca, Martín Berasategui, Lasarte og Noor.

Klik HER for at læse mere om de tre-stjernede.

Nye to-stjernede

I alt 32 spanske restauranter har hidtil kunnet blære sig med to Michelin-stjerner. Ved gallaen i Murcia den 26. november 2024 blev det annonceret, hvilke restauranter der vil blive føjet til listen 2025-udgaven:

Alevante, som ligger i Chiclana de la Frontera, Cádiz, og drives af kokken Ángel León, som i øvrigt har tre stjerner på sin Aponiente i El Puerto de Santa María. Den drives af kokkene Cristian Rodríguez og Alan Iglesias og ligger i Sancti Petri Gran Meliá-hotellet.

Den anden nye nye to-stjernede restaurant er Jualu Fernández' Lú Cocina y Alma i Jerez de la Frontera, Cádiz.

Den tredje nye to-stjernede er Retiro da Costiña i Santa Comba, La Coruña, som ledes af kokken Manuel García.

Disse restauranter “repræsenterer et enestående køkken”, som afspejler talent, indsats og hårdt arbejde, ifølge publikationen. På grund af dette “gør de rejsende alt for at besøge dem”, tilføjes det.

Klik HER for at læse mere om de to-stjernede.

Ny stjerne på listen

De 32 spanske restauranter, som står til at modtage deres første Michelin-stjerne i 2025-udgaven og dermed få adgang til den eftertragtede gastronomiske elite, er:

  • Ama, Tolosa
  • Ibai by Paulo Airaudo, Donostia
  • Ricardo Temiño, Burgos
  • Simpar, Santiago de Compostela
  • Ansils, Anciles
  • Casa Arcas, Villanova
  • Casa Nova, San Martí Sarroca
  • Citrus del Tancat, Alcanar
  • Divinum, Girona
  • Esperit Roca, den seneste af Roca-brødrene, Barcelona
  • La era de los Nogales, Sardas
  • Mae Barcelona, Barcelona
  • Prodigy, Barcelona
  • Teatro Kitchen & Bar, Barcelona
  • Voramar, Portbou i Girona
  • Casas Colgadas Restaurante, Cuenca
  • Chipa Bistró, Madrid
  • Epílogo, Tomelloso
  • Gofio, Madrid
  • La Casa de Manolo Franco, Valdemorillo
  • Pabú, Madrid
  • Sen Omakase, Madrid
  • Velasco Abellá, Madrid
  • Blossom, Málaga
  • Frases, Murcia
  • Mesón Sabor Andaluz, Alcalá del Valle (chefkokken, Pedro Aguilera, var i front for Revelación i Madrid Fusión)
  • Origen, i Carcaixent, Valencia
  • Donaire, Adeje
  • Il Bocconcino, Adeje
  • Kaimezí, Lanzarote
  • Muxgo, Las Palmas de Gran Canaria

Klik HER for at læse mere om de et-stjernede.

Bib Gourmand og andre særlige priser

I Bib Gourmand-priserne, som anerkender restauranter med den bedste værdi for pengene, er der i år 213, hvoraf 15 er nye.

Hvad angår sektionen med såkaldt ‘anbefalede restauranter’ i guiden, der er det første skridt for at en restaurant kan få foden indenfor i guiden, er der nu 752 restauranter, heraf 86 nye.

Ours-priserne er de særlige priser, som Michelin hvert år uddeler i forskellige sektioner: tjener, ung kok, sommelier og kokkementor.

Prisen for tjenere, “et erhverv, der bliver mere og mere anerkendt, og uden hvis tilstedeværelse oplevelsen på en restaurant ikke ville være den samme”, gik til Cristina Díaz, der er overtjener på restaurant Maralba i Almansa, som fik to stjerner.

Hvad angår prisen for den bedste sommelier i Spanien, har Michelin denne gang givet den til José Luis Paniagua fra Atrio (tre stjerner, Cáceres).

Æren som den bedste unge kok i Spanien gik til Carlos Casillas fra restauranten Barro i Ávila.

Prisen til mentorkokken, hvis arbejde og karriere tjener som forbillede for yngre kokke, går til Pedro Subijana fra Akelarre i Donosti, som har tre Michelin-stjerner.

Grønne stjerner 2025

Med sine grønne stjerner, som er blevet stærkere gennem årene, belønner Michelin-guiden restauranter, der skiller sig ud for deres arbejde med bæredygtighed i køkkenet.

I 2025-udgaven modtager følgende ni restauranter grønne stjerner:

  • Bistró 1965, Castelló d'Empuries i Girona
  • Cal Paradís, Vall d'Alba
  • Dstage, Madrid (to Michelin-stjerner)
  • Espacio Amunt, Ulldecona i Tarragona
  • La Boscana, Bellvís i Lérida
  • O Secadeiro, Serra de Outes
  • Restaurante 1497, Vallromanes i Barcelona
  • Taller Arzuaga, Quintanilla de Onésimo
  • Tramo, Madrid

Med disse tilføjelser er der nu i alt 57 spanske restauranter med en grøn stjerne.

Klik HER for hele listen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.