Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Her ruller bødepengene ind

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/12/2017 - 10:39

Fly & trafik

TRAFIK: Ny undersøgelse viser, hvilke radarer, der fanger flest fartbøller. Og der bliver virkelig hevet formuer ind!

Har du fået en kærlig hilsen fra politiet, når du har haft for travlt, er du ikke alene.

De 375 faste radarer, der er blevet opsat af Vejdirektoratet, DGT, på de spanske veje, har indtil den 23. oktober sendt 1,6 millioner hilsner til bilister.

Det har hevet 63,3 millioner ind i den spanske statskasse, ifølge en undersøgelse foretaget af Automoviles Europaos Asociados, AEA. 

Bødeantallet er steget med fire procent i forhold til samme periode året før. 

Zoomer vi ind på de forskellige regioner, fremhæver AEAs rapport, at de faste radarer har haft mest travlt i: 

  • Andalusien med 425.979 blitz 
  • Castilla y León med 205.578
  • Castilla-La Mancha med 186.120 

I den anden ende af skalaen finder vi: 

  • Cantabrien med kun 22.313 
  • Asturien med 22.407 og 
  • Extremadura med 24.222

Elmundo.es har lavet en liste over de specifikke radarer, der har hevet flest penge ind i perioden frem til den 23. oktober:

Segovia N-VI - km 59.2: 54.911 bøder og 2.574.117.20 euro indsamlet

Jaen A-44 - km 76.3: 53.641 bøder og 2.056.307.51 euro indsamlet

Málaga A-7 - km 256.7: 47.000 bøder og 1.782.758.33 euro indsamlet

Málaga A-7 - km 246: 41.552 bøder og 1.329.749.15 euro indsamlet

Málaga MA-20 - km 10.4: 33.062 bøder og 1.155.382,61 euro indsamlet

Córdoba A-4 - km 417.5: 30.088 bøder og 1.512.402.00 euro indsamlet

Huesca N-240 - km 202: 29.939 bøder og 1.249.103.23 euro indsamlet

Santa Cruz de Tenerife TF-13 - km 0,5: 23,789 bøder og 765,851.5 euro indsamlet

Burgos A-1 - km 234.4: 21.693 bøder og 902.600.01 euro indsamlet

Toledo M-305 - km 0,7: 21,132 muultas og 726.725.33 euro hævet

Cádiz A-381 - km 74,7: 20,404 bøder og 662,550.00 euro indsamlet

Salamanca A-66 - km 340.4: 19.571 bøder og 779.300,00 euro indsamlet

Navarra A-15 - km 127,6: 19.284 bøder og 1.371.255,00 euro indsamlet

Ciudad Real A-4 - km 230.8: 18.425 bøder og 595.750.01 euro indsamlet

Toledo CM-4008 - km 2,8: 16,952 bøder og 623,000.00 euro indsamlet

Castellón AP-7 - km 390.6: 16.661 bøder og 640.583.19 euro indsamlet

Toledo A-42 - km 71.4: 16.422 bøder og 729.915.57 euro indsamlet

Cádiz N-340 - km 84,8: 16,119 bøder og 523,955,5 euro indsamlet

Teruel A-23 - km 88.6: 15.882 bøder og 653.010,00 euro indsamlet

Sevilla A-92 - km 29.1: 15.745 bøder og 605.750,00 euro indsamlet

Cantabria A-8 - km 144.4: 15.429 bøder og 638.651.5 euro indsamlet

Pontevedra N-550 - km 146,9: 15,234 bøder og 747,621.13 euro indsamlet

Las Palmas GC-1 - km 42,2: 14,922 bøder og 530,113.28 euro indsamlet

Cuenca A-3 - km 156.5: 13.749 bøder og 612.900.00 euro indsamlet

Málaga A-384 - km 89.6: 13.693 bøder og 602.800,00 euro indsamlet

Fart er farlig

Der er ingen tvivl om, at fart dræber, men noget kan alligevel tyde på, at i hvert fald nogle radarer ikke er placeret rigtigt, eller at noget skal ændres. I hvert fald oplever vi i år en trist tendens i statistikkerne.

Efter flere års fald var der allerede i starten af december omkommet flere mennesker på vejene end hele sidste år, og siden er ni omkommet i juletrafikken. Det var mellem klokken 15 fredag og frem til midnat mandag.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.