Hip hurra…
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 15/03/2019 - 09:55
Teknologi & Videnskab
TEKNOLOGI & VIDEO: Det er 30 år siden. at den britiske ingeniør Tim Berners-Lee startede internettet. Hvad har det betydet for turismen i Spanien - og hvad er forventningerne til fremtiden?
World Wide Web - i sin tid betegnet som det moderne Internet for menneskeheden.
Oprindelig var hensigten med opfindelsen at dele ideer og viden blandt universiteter. Det blev også tilfældet, men langsomt blev det hver mands eje - uanset hvad formålet var.
Hosteltur.com har set nærmere på de milepæle, som blandt andet har været vigtige for turismeudviklingen i Spanien.
-
1989: Tim Berners-Lee starter World Wide Web (www.)
-
1994: Den første on-line ordre gennem Pizza Hut
-
1996: Expedia og Booking kommer til verden
-
1997: WiFi opfindes
-
1998. Google kommer til verden
-
1999: Lavprisflyselskaberne etablerer sig med billetsalg på internettet
-
2000: TripAdvisor kommer til verden
-
2004: Facebook kommer til verden
-
2007: Apple lancerer deres første iPhone
-
2008: Flyselskaberne skrotter papirbilletter
-
2008: airbnb kommer til verden.
-
2018: Omsætningen på Internettet når 40 milliarder euro i Spanien
-
2019: 57 procent af verdens befolkning er brugere på internettet
Video
Tim Berners-Lee er ikke helt tilfreds med den udvikling, som internettet har taget
Spanske brugere
Teknologiselskabet Cisco har foretaget en undersøgelse blandt den spanske befolkning om, hvordan internettet har ændret deres liv. I dag er der mere end 33 millioner internetbrugere i Spanien, svarende til 71 procent af befolkningen.
-
En tredjedel af spanierne (31 procent) mener ikke, at de kunne fortsætte deres daglige liv uden internet, og de kan heller ikke udføre deres arbejde på samme måde (32 procent)
-
Aldersgruppen 16-24 år er de mest afhængige af internettet, mens gruppen 45-54 år er de mindst afhængige.
-
Brugerne anvender hovedsagelig internettet til at holde sig informeret og opdateret (79 procent), til underholdning (78 procent) og til at være i kontakt med familie og venner (73 procent).
-
Aldersgruppen over 55 år bruger mest internettet til at holde sig informeret (90 procent), mens aldersgruppen 16-24 år mindst bruger internettet til at holde sig informeret (66 procent).
-
Det vigtigste som man har opnået med internettet er at forbinde folk med hinanden (47 procent), skabe nye former for arbejde (38 procent) og nye måder at lære på (37 procent).
-
Forventningerne blandt spanierne til internettet i de næste 30 år er forbedret adgang til uddannelse (66 procent), bedre sundhedspleje (61 procent) og bedre social ligestilling (59 procent).
Undersøgelse er foretaget af Opinion Matters blandt 1.017 spaniere i landets 17 selvstyrende regioner.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.