Historisk dag i Alicante
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/11/2019 - 11:49
Fly & trafik
FLY & REJSE: Passager nummer 14 million satte søndag fusserne på landingsbanen i Alicante-Elche Lufthavn.
Alicante-Elche Lufthavn har taget imod sandt hav af passagerer og har nu sat ny rekord.
Rekorden blev slået søndag med ankomsten af et Transavia-fly fra Eindhoven. Lufthavnsdirektøren, Laura Navarro, tog imod den overraskede passager for foden af flyet.
Sammen med en mindeplakat for milepælen fik passageren også et VIP-pas til loungen i lufthavnen.
Fremgang hele året
Den gråhårede kvinde blev noget overrasket
Passager nummer 14 million udgør lidt en magisk grænse, som lufthavnen endelig har overskredet, efter at 2018 blev afsluttet med lige-ved-og-næsten.
Her registrerede man nemlig 13.981.320 passagerer!
Det var dog en stigning på to procent i forhold til det foregående år, men i år ser det alligevel bedre ud. I løbet af det aktuelle regnskabsår for 2019 har lufthavnen i Alicante nemlig registreret en stigning på otte procent i antallet af rejsende.
For vintersæsonen, der startede søndag 27. oktober 2019 og slutter den 28. marts 2020, har Alicante-Elche Lufthavn 149 direkte ruter til 23 lande.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.