Homo-Jesus bandlyst
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/03/2016 - 01:00

Samfund og Politik
SAMFUND: Mand er blevet forbudt at deltage i påske-processioner på grund af hans bar-skuldrede Jesus-kostume. Ifølge spanske medier er det fordi, han er homoseksuel.
Påsken sluttede officielt i går, men for en bestemt mand, var højtiden på ingen måde, som den plejer at være.
Ramón Fossati, der har påtaget sig rollen som Jesus under påske-processioner i Valencia de seneste 20 år, må se til ude fra indtil 2019.
Broderskabet Cristo Salvador har nemlig bandlyst ham, hvilket betyder, at han ikke må være nogen som helst bibelsk karakter i påske-processionerne.
Det sker, fordi Fossati ”manglede anstændighed” under optogene sidste år, skriver det spanske medie ABC.
Her havde han et bar-skuldret Jesus-kostume på og sendte angiveligt kys og velsignelser til folk.
Han fik en bøde på 300 euro, som efterfølgende blev reduceret til 60 euro.
Forstår det ikke
- Det her er første gang i historien, at de har bandlyst nogen fra processionerne, siger Fossati til den lokale avis Las Provincias.
- Jeg har spillet rollen i mere end 20 år, og jeg forstår ikke, hvorfor de pludselig beskylder mig for noget, jeg ikke har gjort, siger han.
Fossati har også forklaret, at han forsøgte at basere kostumet på bibelske malerier.
Fordi han er homoseksuel
Ifølge det spanske forum Universo Gay og mediet El Mundo er den rigtige årsag til karantænen med stor sandsynlighed, at Fossati er erklæret homoseksuel. Han siger dog selv, at folk i broderskabet kender til hans seksualitet og aldrig før har vist problemer med det.
José Luis Peiro, der er 'senior' broder i broderskabet, har bekræftet bandlysningen og straffen til Las Provincias, men havde derudover ingen kommentarer.
Arrangørerne af processionen i Valencia har tidligere uddelt bøder for ”mangel på anstændighed.”
En kvinde, der spillede Pontius Pilates kone, har eksempelvis fået en bøde på 300 euro for at have en for kort nederdel på.
Kan måske også interessere dig
Strømafbrydelse svækker PSOE, mens PP stiger og udbygger sin føring
PP fortsætter deres fremgang efter deres tilbageslag på grund af DANA, og Vox vender tilbage til samme niveau af støtte som ved parlamentsvalget.
Statsanklageren skal i retten som anklaget
INDSIGT: Det er første gang i Spaniens demokratiske historie, at en statsanklager bliver stillet for retten.
Lasses vintur til Ribera del Duero
REJSEFORSLAG: Lasse ønskede et rejseforslag til vindistriktet Ribera del Duero, med vægt på besøg på vingårde - bodegas - og god mad på cirka fem dage. Lasse ønskede indlogering i “øvre kategori” - evenuelt på vingårde.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.