Hospital i flammer
Skrevet af Kristoffer Olesen, ons, 15/08/2018 - 10:16
Krimi og katastrofe
VIDEO: Utålmodig kvindes frustrationer fik frit spil på et hospital på populær ferie-ø.
De fleste bryder sig ikke om, at blive parkeret for længe på et venteværelse, men de færreste vil gå så langt, som en arrig kvinde gjorde.
Dramaet udspillede sig mandag aften på et hospital i La Candelaria, Tenerife.
Kvinden var utilfreds med, at hendes lille søn skulle vente for længe på behandling. Til sidst tog hun angiveligt sagen i egen hånd.
160 patienter evakueret
Politiet anklager hende for, at have fyret op under en åben iltflaske med en lighter. Ifølge Canarias7.es bakker flere øjenvidner op om den historie.
Ild blandet med ilt er ikke overraskende en dårlig kombination. Flasken eksploderede, og hospitalet stod efterfølgende i flammer.
Kunne kvindens barn ikke få behandling, skulle ingen tydeligvis have behandling.
Branden ødelagde børneafdelingen og vigtige dele af hospitalets skadestue, hvilket tvang en større evakuering i gang.
160 patienter måtte i al hast fjernes fra flammehavet og flyttes til andre nærliggende hospitaler.
På mirakuløs vis kom ingen mennesker til skade, selvom flere indlagte kalder det en skræmmende oplevelse.
Styr på situationen
43 brandmænd og 13 brandbiler kæmpede en brav kamp for at få bugt med ilden.
Det tog omkring to timer, at få flammerne under kontrol.
Tirsdag morgen indkaldte hospitalsledelsen til pressemøde om situationen.
Conrado Domínguez, ansvarlig for sundhedsvæsnet på Kanarieøerne, garanterede, at de arbejdede på højtryk for at vende tilbage til en normal dagligdag på hospitalet.
Røde Kors har hjulpet med oprettelsen af et midlertidigt felthospital, der kan hjælpe voksne patienter, der har brug for akut behandling. Mindreårige er blevet overført til et børnehospital.
De berørte afdelinger på hospitalet bliver først helt genåbnet, når teknikere kan garantere for sikkerheden.
Den utålmodige kvinde er i politiets varetægt. Hun stilles for en dommer i dag.
Se video fra dramaet her:
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Fire ud af ti bilister bruger mobilen ved rattet
Kør bil, når du kører bil!
Spanien Rundt med Kate & Peter (14)
Velkommen til 14. del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra Castelo Rodrigo´s Castle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















