Hovedstadens bedste udsigt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 23/12/2020 - 10:19
Rejser & oplevelser
OPLEVELSE: Det smitter ikke at nyde en god udsigt. Og fra årsskiftet inviteres alle til toppen af hovedstaden.
El Faro de Moncloa slår igen sine døre op.
Efter omfattende restaurering genåbner Madrids tårn den 1. januar 2021, hvor man kan nyde hovedstadens bedste udsigt fra klokken 11:00 til 17:00.
Fra den 2. januar og videre frem vil åbningstiderne være fra klokken 10:00 til 17:00.
Moncloa-fyret skulle egentlig allerede have genåbnet i september, men som så meget andet har corona spændt ben for at kunne komme til at nyde de helt uforlignelige panoramaudsigter ud over byen fra 92 meters højde.
Panoramaelevatoren, der fører den besøgende 92 meter op til udsigtspunktet i Moncloa Fyrtårnet, står i hjertet af universitetsbyen i Madrid. Selve tårnet er 110 meter højt og blev bygget i 1992; året hvor byen blev udpeget som Europæisk Kulturhovedstad.
Fra Moncloa Faro kan du se en hel række monumenter: Det kongelige palads, Almudena-katedralen, Telefónica-bygningen på Gran Vía, de fire tårne ... Og i baggrunden af det hele bjergtoppene af Sierra de Guadarrama.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.