Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hund dræber sin ejer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 16/05/2016 - 10:58

Krimi og katastrofe

ULYKKE: Ældre mand er død, efter han pludselig blev angrebet af sin egen hyrdehund.

Lørdag aften gik en 70 år gammel mand sin sædvanlige tur ved sin ejendom i Punte del Reguerón i Beniaján, Murcia. Turen skulle dog udvikle sig til en sand tragedie.

Klokken 20:30 modtog alarmcentralen et opkald om, at en var blevet angrebet af sin egen hund. En belgisk hyrdehund, der var lukket inde i en hundegård.

Opkaldet blev foretaget af en ansat på gården, der hørte angrebet ske. 

Troede det var leg

- Jeg hørte Juan (hundeejeren) råbe Rocky! Rocky! Men tænkte, at det var som de andre gange, når han lod hunden løbe frit ude på ejendommen, forklarede manden. 

Efter et øjeblik gik dog op for den ansatte, at Juan råbte på hjælp.

– Jeg spurtede derud og så, at hunden lå oven på Juan og bed ham. Jeg råbte til hunden, at den skulle slippet taget, og så ringede jeg til alarmcentralen, siger manden ifølge mediet La Verdad.

Da ambulancen ankom til stedet, kunne sundhedspersonalet konstatere, at manden var død.

Fårehunden var stadig aggressiv, og da politiet ankom, affyrede de flere skud mod den store hund. Den blev dog ikke dræbt, og blev i stedet transporteret væk af politiet.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.