Hundevenlig og lækker
Skrevet af Pia Bruun, man, 13/08/2018 - 10:04
Rejser & oplevelser
OPLEVELSER: Bor du i Alicante, er du selv lidt af en vandhund, og har du samtidig en af den rigtige slags med fire poter, er det bare om at pakke grejet og komme af sted til stranden.
La Caleta dels Gossets er Alicantes mest populære hundestrand.
Den er en del af Calas del Cuartel ved siden af Cabo de Santa Pola i Alicante, og her har de firbenede lejlighed til at slå sig løs.
Siden 2016 er der adgang for hunde, og det er ifølge en brugerundersøgelse en af de bedste hunde-strande, der findes med fint gyldent sand og småsten.
Det er desuden en strand med stor naturmæssig værdi, fordi den ligger ved siden af naturparken Santa Pola.
For at få adgang skal hunden have mikrochip og vaccinationskort, og ejeren skal gøre rent efter sin hund.
De racer, der er klassificeret som farlige, skal bære en mundkurv og være i snor.
For mere information om spanske strande kan du tjekke den her hjemmeside, der har updateringer om flere end 3.500 badesteder på fastlandet, De Kanariske Øer og De Baleariske Øer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.