Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

To hundrede lys

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 30/03/2018 - 11:27

Samfund og Politik

SAMFUND: Tvillinger på De Kanariske Øer er vidensbegærlige, friske og livlige. Bare fordi man har “et par år” på bagen, og lillesøster er 98 år, kan man jo godt følge med.

Den spanske syge hærger, Finland bliver uafhængigt af Rusland, Nørreport Station i København åbner og 1. verdenskrig afsluttes.

Og nå ja - Tvillingerne Consuelo og Isabel González Almeida kommer til verden. 

I går var det helt præcist 100 år siden, og begge fruer fra De Kanariske Øer pustede lys ud på hver sin lagkage.

Sammen fejrede de torsdag deres 200 år sammen med familie og venner - og den 98-årige lillesøster, Blanca Rosa. Engang var de seks søskende, men i dag er de “kun” tre tilbage. 

At flyde 100 år er imponerende nok i sig selv, men hvis det sker i selskab med en tvillingesøster, kommer man i Guinness Rekordbog. 

Og det er de skønne tvillinger fra Las Palmas kommet. 

Fest ud på gaven

Begge er ved godt helbred, bortset fra at Consuelo har lidt problemer med synet, men der er fordi hun er diabetiker. Der har hun iøvrigt nok efterhånden vænnet sig til, at hun har været det, siden hun var 50 år.

Der blev ikke sparet på fest i går i familien González Almeida i Perojo - så meget at man kunne høre det helt ud på gaden, skriver Laprovincia.es

Consuelo og Isabel troede aldrig, at de ville nå at fejre endnu en rund fødselsdag, ​​da de fejrede deres 90-års fødselsdag. Men denne påske-torsdag var hele familien igen samlet for at fejre de mange, mange års liv. 

Omkring de tre søstre samlede sig i går børn, børnebørn, oldebørn og andre slægtninge og venner til en go’ omgang lagkage.

Kun én forlod øen

Isabel har været gift to gange. Først med en lokal, som hun tog til Argentina med i årene mellem 1948 og 1952 og fik en datter med.

Hun blev enke og giftede sig med en ny mand fra Buenos Aires, og sammen vendte de tilbage til Spanien og boede sammen i flere år. Sammen fik de en søn. I dag nyder hun sine fire børnebørn og venter det første oldebarn til september.

Consuelo har derimod aldrig forladt Las Palmas de Gran Canaria. Hun blev også gift og har fem børn, tolv børnebørn og syv oldebørn. 

Vil ridde på kamel

Søstrene bor i hvert deres hjem, men da lejlighederne er i den samme bygning, ser de hinanden dagligt, og de ser også masser af andre mennesker hver dag. Alle kender dem i området.

De sørger stadig for at gå lidt hver dag og lytter til radio og ser fjernsyn. De sørger også for at følge med i politik og læser nyheder hver dag .

Consuelo overrasker alle, da hun bliver spurgt, hvad hun har fortrudt, hun ikke har gjort, da hun svarer "kamel-ridning". Isabel ville gerne rejse mere.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.