Husk lige at grine

Citron-sure medpassagerer, trælse taxi-chauffører og højere magter, der spændte ben, kom ikke i vejen for en fed weekend i den spanske hovedstad.

For nylig tog jeg en lavpris-tur til Madrid sammen med en veninde, og det gik ikke helt efter planen.

Langt over grænsen

Man kan gøre grin med alt - det handler bare om konteksten. Sådan siger den engelske standup-komiker Ricky Gervais, og han er en, der deler vandene. Man enten elsker eller hader ham, for ja - han laver virkelig sjov med ALT!

Han går til grænsen, men fortsætter så indtil grænsen slet ikke kan skimtes længere.

For dig, der ikke lige ved, hvem han er:

Jeg er en af dem, der er helt tosset med ham, så da han pludselig annoncerede i juni, at han for første gang ville besøge Spanien, sad jeg klar i dagevis ved computeren for at gafle en billet, når de blev sat til salg.

Heldigvis er min veninde Gunn ligeså vild med Ricky Gervais, og vi var heldige at få billetter til showet den 16. november. Juhuu! Vi købte de dyreste og slap alligevel med 45,50 euro stk.

Men derfra var det i dén grad slut med heldet...

'Super Nature' er lige startet, og det er første gang, Gervais optræder i Spanien

Ricky Gervais har i øvrigt netop annonceret flere show i forgårs - i blandt andet København. Se mere her

Billig transport

Showet foregår i kongrescentret i Madrid, og som selvstændig i Spanien hænger pengene ikke ligefrem på træerne. Men vi kan jo bare tage bussen.

- Det har jeg gjort før. Det er død-let og skide-billigt, siger jeg til Gunn...

En forlænget weekend i Madrid behøver jo ikke at koste en bondegård.

Det tager godt nok over seks timer af komme fra Fuengirola til Madrid, men til gengæld koster det kun 38,01 euro for en returbillet! Med hurtigtoget koster det snildt tre gange så meget.

Efter (af uransagelige årsager!) at have brugt rundt regnet et par uger på dagligt at forsøge at få lov til at bestille billetter hos Movelia, lykkes det!

Der er flere daglige afgange, men med den klokken 14:25 kan vi begge nå at arbejde og få en aften i Madrid

Og hey - vi tager af sted klokken 14:25, så vi ankommer klokken 21:15 i hjertet af Madrid, så vi får jo en fin aften ud af det.

Det viser sig at blive en lidt anden historie...

Billig overnatning

Vi skal jo også have to overnatninger og finder et okay sted på AirBnB. Lejligheden er ny på hjemmesiden, kan man se, og derfor kan man få det ekstra billigt. Der er så heller ikke rigtigt nogen anmeldelser fra tidligere gæster…

Men vi booker - det er dejligt centralt i Lavapiés-kvarteret og koster kun 52,03 euro for to personer fra fredag til søndag. 

Senere ser jeg et par anmeldelser. ‘No esta mal’ - det er ikke slemt, skriver én… En anden skriver, at det er ‘basically a bed, framed with walls’. Men hey - vi skal jo også bare have et sted at sove.

Endelig af sted

Efter at have opbygget forventning i flere måneder skal vi endelig af sted. Det er fredag, og humøret er helt oppe at ringe. Jeg har haft ansvaret for madpakke og et par øl til turen, mens Gunn står for snacks.

Vi kommer begge slæbende på en mad-TASKE, der ville kunne holde live i en mindre landsby i en uges tid plus sætte gang i en ordentlig fest! Gunn har taget FIRE liter vin med! Vi skal nok klare den (NB: Der blev ikke drukket op). 

Meget forventningsfulde og lige kørt fra Fuengirola

Bussen kører rettidigt fra Fuengirola klokken 14:25, men så er det også slut med, at noget går efter planen.

Cirka 20 minutter efter vi er kørt fra Málaga, kører chaufføren af motorvejen og siger, at vi må køre tilbage og skifte bus. Han kører dog igen på motorvejen mod Antequera og fortsætter i et kvarter, før han igen kører fra, vender og kører så mod Málaga.

Efter cirka et kvarter kører han igen fra, hopper ud og nørkler med et eller andet bag på bussen. Og så kører han igen på motorvejen mod Antequera?

Timevis på rasteplads

Bussen er fyldt, og vi sidder alle med hævede øjenbryn og kigger forundrede rundt på hinanden.

Chaufføren siger intet, før han IGEN kører fra og ind på en rasteplads. Her fortæller han, at der ingen ekstra bus er i Málaga, og vi må lige holde her og vente i "20 minutter" på en mekaniker. Bussen kan ikke klare turen til Madrid.

Halvanden time senere kommer mekanikeren, og vi kan se på bussens kamera, at han roder lidt rundt, ryster på hovedet, breder armene ud til siden og trækker skuldrene op om ørerne.

Ikke umiddelbart positivt kropssprog for vores forestående eventyr:

Vi har fundet vinen frem og spiser lidt af madpakken. Og så griner vi! Sammen med de fleste andre i bussen kan vi simpelthen ikke lade være med at grine lidt ad det hele. Bussen er gået i stykker, og det kan ingen jo rigtigt gøre noget ved. Så kan vi lige så godt hygge os.

Det er altså også ret komisk at se på kortet, at der er tre kvarters kørsel til Fuengirola, som vi forlod for fire timer siden:

Min chef, Torben Wilkenschildt, tilbyder også næsten er komme os til undsætning. Det luner...

Vi takker for støtten...

Der er dog et par stykker af vores medpassagerer, der er rigtigt gnavne. Særligt én mand er så sur, at han næsten letter fra jorden. Jeg mistænker, at det nok er ham, der ringer og brokker sig til politiet. Klokken 19:30 dukker nemlig en patruljevogn op med blå blink.

Men så sker der noget. Der kommer en ny bus, og klokken 19:42 sætter vi prop i vinen og kører mod hovedstaden! 

Næsten til Granada

Efter et par timer holder den nye bus også ind på en rasteplads, for vi skal trods alt have den planlagte pause på tre kvarter!

Vi ville gerne bare blive siddende, så da bussen endelig åbner dørene igen, hopper vi hurtigt ind. Vi er ved at sætte os, da Gunn opdager, at hendes taske er væk. Vi når at panikke lidt, men ser os så omkring og bliver enige om, at nej: Vi genkender ingen.

Vi går ud igen, kort inden bussen lukker dørene og fortsætter sin tur mod Granada, mens vi finder den rigtige bus...

Fanget i en Tesla

Klokken lidt i to om natten ankommer vi endelig, og vi har aftalt, at kaste os ind i en taxi. Det er dyrere end en Uber, men ofte lidt lettere, og vi er ikke i humør til at vente…

Der holder kun én taxi til de mange trætte buspassagerer, så vi bestiller en Uber alligevel.

Han kommer ret hurtigt i en lækker Tesla. Vi smider baggagen ind og hopper ind på bagsædet. Men så er chaufføren låst ude. Teslaen er så smart, at han ikke aner, hvordan han løser døren op, så Gunn må mosle over på forsædet og åbne for ham. Men han kan heller ikke finde ud af at starte den.

Tesla med katastrofeblink og sur taxi-chauffør i baggrunden

Ud igen og bestille en ny. Ét minut før den kommer, aflyser chaufføren! Argh! Den her dag vil ingen ende tage.

Dyrt og træls

Nu er der kommet flere taxier til, og chaufførerne begynder at skælde ud på den stakkels, strandede Uber-chauffør med den lidt for smarte bil. De to brancher er ikke hjerteveninder.

Så vi ender med at aflyse Uber og hoppe ind i en konventionel taxi. Det bliver både dyrt og træls. Faktisk dobbelt så dyrt som med Uber og helt utroligt træls. 

Chaufføren vil nemlig belære os om det ene og det andet og brokker sig over Uber. Derudover advarer han os så meget om “det vildt farlige og kriminelle kvarter”, vi skal bo i, så da vi endelig er fremme, er vi ved at dø af skræk over at stige ud.

Flygter i sikkerhed

Dér er nøglen

Vi finder nøglen, som værten har gemt i et vindue og kaster os ind gennem porten af frygt for det ene og det andet.

Her et billede af værelset. Og du kan faktisk næsten se det hele her

Vi finder frem til værelset, der ganske rigtigt er en seng indrammet af vægge og dør af grin!

Og så sover vi!

Solen kommer frem

Dagen efter skulle vi egentlig have været til frokost-jazz med et bigband, men sover på det kulsorte værelse uden vinduer helt indtil klokken 11.

Vi bor i en hyggelig lille ensrettet gade

Da vi kommer ud på gaden er det vildt hyggeligt, og nattens taxichauffør-mareridt er forsvundet som dug for solen, der brager ned over den skønne storby.

Efterårets farver ser flotte ud i november-solen

Her er skønt, og Prado Museet er en kort gåtur derfra. Vi har ikke bestilt billet i forvejen, men gårsdagens uheld er tilsyneladende opbrugt. Vi går nærmest direkte ind og går rundt i flere timer på det imponerende sted. 

Prado Museet: Tjek!

Derefter lidt frokost og kølig hvidvin i solen på en restaurant over for botanisk have og så liiige en lille genstand på vej hjem til den væg-omkransede seng for at klæde om. 

En ekstra lille ting: Tjek

Og da det bliver tid til standup med Ricky Gervais bestiller vi en Uber!

Vi glæder os en lille smule...

Vi har glædet os i et halvt år, og med gårsdagens strabadser har vi allerede fået varmet godt og grundigt op til at grine.

Ret fine pladser! Vi glæder os her lidt mere, hvis nogen skulle være i tvivl...

Så kom han på scenen

Og vi bliver ikke skuffede. Han er SÅ go', og makeuppen flyder! 

Lidt skuffede bliver vi tilgengæld om søndagen, hvor vi skal med bussen hjem. Det går nemlig helt efter planen. Gab!

Teamet bag spanien i Dag ønsker dig en god weekend med masser af go'e grin!

Kathrine Hesner